top

Udtalelser

Det har været en fantastisk rejse

Jeg har været på en fantastisk rejse, hvor jeg har lært en masse om mig selv og livet.

Jeg har lært at håndtere den angst jeg havde og fået en masse redskaber, som jeg kan bruge i mit liv på en god måde.

Jeg føler, jeg har fundet mig selv igen.

Grete

Et utroligt inspirerende og udbytterigt forløb.

Efter en længere periode med for meget fart på, var jeg brændt varm og havde brug for en “koldstart”.
Min arbejdsgiver tilbød mig et forløb hos Ida, og det har simpelthen været en fantastisk oplevelse og en kæmpe øjenåbner.
Ida fik mig introduceret til mindfulness og sammen fik vi gjort udfordringerne konkrete, så de var til at forstå og arbejde med.
Jeg har fundet roen, og fået glæden og energien tilbage, og samtidig fået en række redskaber jeg kan bruge fremadrettet.
1000 tak for et fantastisk forløb som virkelig har gjort en forskel.

Henrik

”i forbindelse med omstrukturering på min arbejdsplads og et, efterhånden stigende arbejdspres, havde jeg behov for at få klarhed over min hverdag og hvordan jeg optimalt kunne bruge min tid samt at få arbejdsliv og privatliv til at harmonere bedre.
Jeg blev derfor henvist til Ida Tangsgaard, og har nu været igennem et forløb med 4 konsultationer.

Det har været utroligt inspirerende og udbytterigt for mig. Ida er utrolig god til at lytte og spore sig ind på dine virkelige udfordringer.

Ida arbejder med dig i dit eget tempo og er hele tiden god til at holde fokus. Blandt andet hjalp Ida med at få synliggjort mine personlige værdier og give mig værktøjerne til at jeg også sørger for at arbejde efter dem i såvel arbejdsliv som i mit privatliv.

Jeg følte mig tilpas fra 1. gang og efter mine 4 møder med Ida, står jeg i dag meget stærkere i forhold til at overskue en travl hverdag.

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Ida.”

Morten

Jeg kan nu tage min rolle som leder på mig igen og bevare overblikket

Da jeg startede på onlinekurset ”Fra stress til overskud og glæde”, havde jeg svært ved at koncentrere mig om øvelserne, og bare det at slappe af i 3 minutter var næsten umuligt.

Jeg kunne slet ikke overskue at skulle blive i mit job, og havde svært ved at tage imod hjælp. Mit indre var i kaos.

Et godt stykke inde i online kursusforløbet besluttede jeg at kontakte Ida for nogle individuelle samtaler, da det gik op for mig, at det her var ikke noget, jeg selv kunne håndtere.

Onlinekurset og samtalerne gør ,at jeg i dag har

·      Fået mere ro
·      Jeg er kommet tilbage til mig selv
·      Jeg har igen fundet glæden og overskuddet
·      Jeg er blevet bedre til at sige fra
·      Jeg har lært, hvornår jeg skal stoppe op og tage en pause
·      Jeg kan igen tage min projektleder rolle på mig

Jeg er godt klar over, at jeg stadig skal arbejde videre med øvelser, og måske igen skal kontakte Ida, men nu har jeg nogle pejlemærker at gå efter.

Kirsten

Ida er blevet min mentor

Jeg er begyndt på mit livs udviklingsrejse sammen med Ida. Her bliver jeg udfordret og kommer nye steder hen. Det betyder rigtig meget for mig, at Ida har en spirituel tilgang til vores arbejde, og at hun altid sikre sig, at jeg er ok, inden jeg forlader terapien.

Nået af det jeg har fået med er:

  • En masse ah-ha oplevelser
  • Større forståelse af mig selv
  • Min rygsæk med fortidens tunge begage er blevet lettere
  • Jeg har tabt 7 kg
  • Jeg har fået ryddet op både fysisk og psykisk
  • Jeg har fået meget mere ro, og blevet afklaret med mine værdier

Nu har jeg brug for en pause, men vil vende tilbage og fortsætte på et senere tidspunkt.
Tina

Jeg lærte at tænke anderledes

Da jeg kontaktede Ida, var jeg så stresset og nedkørt, at jeg ikke kunne fungere i dagligdagen – hverken derhjemme eller på jobbet. Jeg var trist, selvtilliden var væk og den indre ro manglede. Mit hoved var et stort tankemylder både dag og nat.

Ida hjalp mig med at finde ro igen ved hjælp af terapi og mindfulness. Jeg lærte mig selv bedre at kende og har lært at lytte til kroppens signaler. Ida lærte mig at tænke mere positivt og gav mig nogle gode værktøjer, som jeg kunne bruge i dagligdagen.

Ved hjælp af de værktøjer, som jeg fået af Ida, har jeg fået kontrol over de mange tanker, der sommetider stadig kommer væltende.

Jeg følte en god kemi allerede første gang, jeg kom hos Ida og jeg blev altid mødt med den forståelse, som jeg havde brug for. Det har været et godt og lærerigt forløb, hvor jeg er blevet udfordret til at tænke anderledes og mere positivt.

Tak for hjælpen Ida.

Lene

Jeg har fået et bedre forhold til kæresten, og tror nu mere på mig selv.

Ida er utrolig tillidsvækkende og jeg har følt mig tryg fra første færd. Hun er nærværende og god til at lytte.

Noget at det som jeg tager med mig fra forløbet er:

  • Jeg tror mere på mig selv.
  • Jeg har lært at stoppe op inden jeg reagere uhensigtsmæssigt. Jeg er blevet bedre til at kommunikere og reagere mere hensigtsmæssig.
  • Jeg har fået et bedre forhold til kæresten.
  • Jeg kommer langt lettere ovenpå igen, når jeg er nede.
  • Jeg har fået en masse redskaber, som jeg også kan bruge fremover.

Det har været rigtig godt at tale med en neutral person. Jeg har følt, at jeg var god nok, uanset hvad jeg kom med.

Dianna

Jeg blev udfordret i min måde at tænke på.

Det har været en godt forløb.

Jeg er blevet udfordret til at tænke anderledes. Det betyder, at jeg er begyndt at udfordre mig selv, hvor jeg tidligere holdt mig inden for min tryghedszone.

Jeg har fået flere gode redskaber, som jeg er begyndt at bruge i min hverdag. Jeg er generelt blevet mere positiv.

Jonas

Jeg kunne ikke overskue tingene, men har nu fået overblik igen

Jeg kom til Ida, fordi det hele var vokset mig over hovedet og jeg kunne ikke overskue tingene. Jeg var noget skeptisk, fordi det var helt nyt for mig at bede om hjælp.

I starten synes jeg, det var lidt svært, men hurtigt opdagede jeg, at jeg fik en masse gode redskaber, som jeg kunne bruge. Efter 1 gang glædede jeg mig hver gang til at lære noget nyt.

Noget af det som jeg har fået ud af forløbet  er følgende:

  • Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp
  • Jeg har fået mere ro på og blevet mere positiv
  • Jeg har fået overblik over, hvad der sker
  • Jeg har lært at blive opmærksom på mine kropssignaler, stoppe op og finde en ny handlemåde
  • Jeg er begyndt at sige fra
  • Jeg blev klar over, at det er mere mine tanker, som stresser mig, end det som der sker.
  • Jeg er begyndt at gøre nogle ting som fylder mig med energi, f.eks at løbe.

Lasse

Jeg har fået en masse redskaber til at vende det negative til noget positivt

Jeg kom, fordi jeg var stresset, jeg turde ikke handle, og var bange for at kaste op.

Jeg oplever jeg har været igennem et kæmpe udviklingsforløb, og føler jeg har fået en gave . Jeg har fået en masse redskaber til at vende mine negative tanker til noget mere positivt. Jeg har været rigtig glad for alle de øvelser, jeg har arbejdet med undervejs.

Først var jeg meget skeptisk, da jeg skulle arbejde med figurer i en sandkasse, men det har virkelig hjulpet mig.

Jeg har fået en helt ny forståelse af mig selv. Nu tør jeg igen tage ud at handle, og selv om jeg har kvalme, er jeg ikke bange for at kaste op mere.

Det er dejligt at vide jeg har dig som en livline, hvis jeg igen får det dårligt.

Mange hilsner Gitte

Jeg har fået mindsket min stress samt fået positiv energi og selvværd

Det har været et rigtigt godt og trygt forløb hos dig.
Du har givet mig en stor støtte i at hjælpe mig til at finde den indre ro. Det skal der stadig arbejdes med og jeg tror det er livslangt.

Jeg har lært at mærke efter, og lært at være opmærksom på mig selv og hvad jeg har behov for. Det har givet mig selvværd og jeg er blevet mere glad.

Du har givet mig en bevidsthed om, at det tager tid at få skilt tingene ad og ændret sine tanker. Det har givet mig en bevidsthed om at det er hårdt arbejde at komme videre fra en stress periode. Du har lært mig at sætte spørgsmål ved alt det jeg “burde” gøre, og at det ikke er alt, jeg kan ændre på, selvom jeg gerne vil have styr på alting.

Det har mindsket mit stress og forløbet hos dig har givet mig en masse positivt energi og selværd.

Stor og varm tak for hjælpen – Ida

Mie

Jeg fik mere end jeg havde forventet

Jeg har været igennem et meget givtigt forløb hos Ida, hvor jeg har lært meget om mig selv. Jeg kom med en konkret problemstilling, hvor jeg med Idas assistance hurtigt fik klarlagt, hvad der forårsagede problemet, og derefter var der rigtig mange ”aha oplevelser” undervejs i forløbet, hvor det efterhånden blev tydeligt for mig, hvordan mange problemer jeg har tumlet med igennem årene alle har samme årsag; nemlig manglen på selvværd og behovet for kontrol.

Denne indsigt har Ida hjulpet mig med at få gennem samtaler samt brug af forskellige teknikker  (fx tegning, sandplay m.m.) som Ida behersker meget professionelt, og jeg har fået rigtig meget med mig, som hjælper mig hver dag:

  • jeg har fået genetableret ”forbindelsen” mellem sind og krop
  • jeg ved, at jeg er ok – også selv om jeg ikke har styr på alting hele tiden
  • jeg har lært at sige ”det er som det er” (og tror mere og mere på det ), når der er noget, jeg ikke kan ændre
  • jeg er blevet meget bedre til at være til stede her og nu
  • jeg begynder så småt at forstå, at jeg ikke behøver have dårlig samvittighed over alt det jeg synes jeg BURDE gøre men i stedet fokusere på det jeg GERNE VIL gøre

Lige fra første session har jeg følt mig 100% tryg ved Ida, og hendes faglige bredde kombineret med hendes store empati har fået mig til at give slip og tro på processen, hvilket har været enormt givende. Forløbet har givet mig meget mere end jeg havde forventet!

Dorte

Et fantastisk forløb hvor jeg lærte at være i nuet

Et fantastisk forløb, hvor jeg har lært at finde ind i mig selv og finde en indre ro til at mærke efter. Jeg har lært at være tilstede i nuet og jeg har indset og accepteret at jeg skal være åben for de følelser og de signaler, som min krop sender mig i nuet og tage følgeskab med dem hånd i hånd.

Jeg har lært at lytte til min krop og mærke min krop, mit åndedræt og mit hjertes banken, som giver mig styrken og troen på at jeg med bevidsthed kan træffe mine valg i livet og samtidig bevare indre ro, styrke, tillid, respekt og et solidt fundament for mig selv.

Margit

Efter 20 år med angst og depression ser jeg nu lyst på fremtiden

Efter ca. 20 års op- og nedture, primært med angst og depression, valgte jeg at kontakte Ida Tangsgaard for at gøre endnu et forsøg på at blive rask.

Vi har arbejdet rigtig meget med min selvbevidsthed og selvaccept, gennem taleterapi, healing, sandplay og mindfullness. Jeg har udviklet mig enormt og ser for første gang i meget lang tid lyst på fremtiden.

Især min selvtillid er vokset, min forståelse for hvordan jeg kan arbejde med mig selv, er blevet langt bedre. Gennem sandplay har jeg fået visualiseret mange af de problemer, jeg har tumlet med i lang tid. Jeg har fået en indsigt i, hvordan jeg kan vende mange negative situationer og tanker til noget positivt.

En af de første øvelser vi havde var “ind af det ene øre og ud af det andet” – lad være med at trække problemerne ned i maven. Denne øvelse bruger jeg næsten dagligt, og kan nu forholde mig nøgternt til de problemer hverdagen bringer.

Ida Tangsgaard har gennem vores forløb været mig en rigtig god sparringspartner, ikke givet mig alle løsningerne, men fået mig til at arbejde intens med mig selv og jeg er endelig kommet ud på den anden side !!!!!!.

Knus og tak fordi du har lært mig at elske og vælge mig selv :-)

Dorte

Barbara på 14 måneder blev fri for mareridt og skrige ture

Om terapien med Barbara på 14 måneder.

Det går nu rigtig godt med Barbara. Vi kan ikke takke dig nok for din hjælp. Efter du talte med Barbara, har vi slet ikke oplevet de mareridt og skrigeture i søvne, som hun ofte havde før. Faktisk ikke en eneste gang.

Det var fantatisk at se, hvor opmærksom Barbara blev, da du kom ind af døren, jeg har aldrig set hende så koncentreret så længe før. Det var tydeligt for mig, at hun forstod dine budskaber.

Så nu får vi alle vores nattesøvn. Det bedste er selvfølgelig, at min datter ikke virker forpint længere, hvilket gjorde mig ulykkelig.

Tusind tak for din hjælp.

Barbara

Jeg følte mig straks velkommen og tryg hos Ida

Jeg har gennemgået en personlig rejse, hvor jeg er blevet bevidst om både negative og positiver sider af mig selv.

Jeg har lært at fortolke mine oplevelser på nye måder, og  været gennem mange forskellige øvelser, som virkelig har rykket mig.

Herudover har jeg fulgt Idas meditationsgruppe, som har været et fantastisk supplement til terapien.

Jeg følte mig straks velkommen og tryg hos Ida. En rigtig god oplevelse.

Christina

Jeg blev klar over, at livet også gerne må være legende, let og lystbetonet

Da jeg søgte terapi var det for at blive klog på, hvorfor det at se mig selv som den sygeplejerske jeg er og har været i 26 år, får mig til at blive skidt tilpas.

Udbytte
Jeg har fået øje på, at det er mine egne og ikke andres forventninger til mig, der gør det svært for mig at være i den rolle.

Det er blevet klart, at det er i orden, at være et menneske, også når jeg arbejder som sygeplejerske, og at jeg skal ikke vide alt.

I mit liv er det i det hele taget vigtigt at give tid til det legende, glæden og det lystbetonede.

Pligten er der plads til også, den skal bare ikke fylde det hele.

Det er i orden at søge hjælp hos andre, vi mennesker er der for hinanden, jeg vil jo også gerne bruges, når andre har brug for hjælp.

Det drejer sig om ligeværdighed, og om at jeg ikke “står på pinde” for andre.

Terapien fik mig til at opdage ovenstående, nu skal jeg bare huske det, så jeg ikke fanges i de gamle mønstre igen.

Kærlig hilsen Kirsten

Jeg har igen fundet roen, min indre styrke og glæden ved livet

Da jeg startede i terapi, var jeg meget stresset, jeg havde det rigtig dårligt både fysisk og psykisk, og ingenting fungerede.

I forløbet med Ida har jeg fundet en masse gode og mindre gode sider af mig selv. Jeg har fundet ud af at jeg er god nok, har igen fundet roen, min indre styrke og glæden ved livet.

Da jeg startede, skulle jeg besvare, hvordan jeg synes forskellige områder af mit liv fungere på en skala fra 1-10. Det blev til et gennemsnit på 2,6 og nu 2 måneder og 5 terapigange senere er den kommet op på 7,9.

Pia

Jeg forøgede succesraten på mit job

“Da jeg started med coaching følte jeg, at jeg manglede selvværd og selvtillid både arbejdsmæssigt og privat. Jeg havde en knude I maven og havde svært ved at åbne mig og takle konfliktsituationer. Det var også svært for mig at sætte grænser både I familien og på arbejde.

Idag oplever jeg at have fået en helt anden positive tilgang til tingene. Jeg kan nu åbne op og få løst de konflikter der er. Jeg er blevet meget bedre til at sætte grænser og føler at jeg har fået min selvtillid og selvværd tilbage. Jeg har fået et meget bedre forhold til min nærmeste familie og oplever at en helt anden succesrate på mit job.”

Martin

Jeg ændrede balancen i mit arbejdsliv

“Jeg ønskede at bruge Ida som coach til at hjælpe mig med at genfinde og vægte mine feminine sider højere. Samtidig ønskede jeg at ændre balancen i mit arbejdsliv mellem de funktioner jeg varetager.

Forløbet varede over 4 måneder med 5 samtaler, dels face to face og dels over telefon. Begge dele fungerede godt. Ida har været en god inspirator og spørger, der meget hurtigt har formået at komme ind til kernen og tale om det centrale, for at jeg har kunnet komme videre i processen, hun har været god til at sørge for en fremadskridende udvikling i det tempo jeg har kunnet magte.

Det gør nu 2 måneder efter, at jeg føler disse nye tiltag som en naturlig del af min hverdag.”

Lise

Jeg fandt mine kerneværdier

“I mit coaching forløb hos Ida Tangsgaard fandt jeg frem til mine kerneværdier og det i prioriteret rækkefølge. Det betyder at jeg nu meget lettere kan forstå mine egne reaktionsmønstre. Desuden kan jeg med meget større gennemslagskraft med min forstand ændre på de nedgroede mønstre der er uhensigtsmæssige.”

Helle

Jeg har fået bedre balance mellem arbejde/fritid

“Mit ønske med coachingen var at skabe balance mellem arbejde/fritid og familie. Konstant at køre 80 km i timen i stedet for at svinge mellem 30 og 110.”

Mit udbytte:

  • Jeg er blevet bedre til at planlægge hverdagen, fået mere overblik, struktur, ro og balance.
  • Der er blevet plads til spontanitet i kalenderen.
  • Jeg er blevet opmærksom på kroppens behov – hvad har jeg brug for lige nu.
  • Jeg har fået nogle værktøjer til at ændret adfærd i forbindelse med takling af vredesudbrud i familien – så mønsteret brydes.
  • Jeg har fundet ud af at mindre mål giver bedre resultater.
  • Jeg er blevet mere afslappet i forhold til egne krav.

Susanne på 46 år, travl selvstændig med familie

Jeg fik sat handling bag mit ønske om sundhed

Birgittes ønske var at sætte fokus på sundhed i hverdagslivet. Helt konkret undlade indtagelse af vin på hverdage samt få motion og meditation integreret i større grad.

Udbytte:

  • “Jeg undlader stort set vin mandag til torsdag.”
  • ” Løb er nu kørt ind i en næsten fast rytme hver anden dag.”
  • ” Vigtigst af alt er dog, at forløbet har henledt opmærksomheden på vigtigheden af at være lystbetonet, dvs. ikke at handle/gøre ud fra pligt eller “burde”, men ud fra, hvad der mærkes/føles som en naturlig drift eller tilbøjelighed – fx at det at tillade sig at gøre ingenting kan være dagens vigtigste tiltag!”

Birgitte

free website hit counter