menu

Coaching

Personlig sparring i virksomheder

Skab nye muligheder – vækst – udvikling – trivsel – sundhed

Hvorfor bruge personlig sparring?

I dag stiller vi høje krav til os selv både arbejdsmæssigt og privat.

Vi vil gerne have udfordringer og være med til at gøre en forskel på arbejdspladsen, samtidig med at familieliv og fritid gerne også skal være spændende.

Med personlig sparring har du mulighed for at finde ressourcerne til at udnytte dit fulde potentiale og finde det bedste frem i dig selv. Du kan opnå nye muligheder, som er med til at give trivsel og glæde, både arbejdsmæssigt og privat.

Din personlige sparringspartner

Som din professionelle sparringspartner ser jeg dig som eksperten i dit eget liv. Jeg stiller reflekterende spørgsmål til den aktuelle problemstilling, og du får mulighed for at bryde med vanetænkning, se nye muligheder, som skaber handling og vækst.

Personlig sparring er fleksibelt og kan tilpasses dine behov. Det kan være en enkelt samtale eller et forløb, som typisk vil være 5-8 sessioner fordelt over 3 måneder. Der må påregnes lidt hjemmeopgaver mellem sessionerne til at holde fokus og hurtigere nå målet.

Mulige fokusområder

  • Mindre sygefravær
  • Mere arbejdsglæde
  • Fleksibilitet og forandring
  • Positiv kommunikation
  • Personlig udvikling
  • Øget trivsel

Målgruppe
Personlig sparring er for dig, som har lyst til at udnytte dit fulde potentiale og opnå indre balance, eller for dig som har nogle problemstillinger, du ønsker hjælp til. Det kan være kriser, angst, depression, stress, manglende selvværd mv.  Du må selv være indstillet på at gøre en aktiv indsats i forandringsprocessen, hvor jeg støtter og udfordrer dig til at finde dine indre ressourcer.

Virksomhedens udbytte:

  • Fastholdelse af  kvalificerede medarbejdere
  • Motiverede og tilfredse medarbejdere
  • Mindre sygefravær
  • Forebyggelse og/eller afvikling af stress
  • Større overskud, arbejdsglæde og personlig vækst

Mine styrker er:

  • Neutral i forhold til virksomheden
  • Løsnings- og målorienteret
  • God til at lytte og skabe tryghed, hvilket giver grobund for forandring
  • Mange års erfaring i at arbejde med personlig forandring og  kommunikation
  • Min baggrund som NLP- psykoterapeut og coach gør, at jeg også kan arbejde med dybereliggende problemstillinger
  • Baggrund fra erhvervslivet som registreret revisor og økonomichef
Har du brug for en personlig sparringspartner, så ring til 40 15 45 25.

Resultater med coaching

Efter en længere periode med for meget fart på, var jeg brændt varm og havde brug for en “koldstart”.
Min arbejdsgiver tilbød mig et forløb hos Ida, og det har simpelthen været en fantastisk oplevelse og en kæmpe øjenåbner.
Ida fik mig introduceret til mindfulness og sammen fik vi gjort udfordringerne konkrete, så de var til at forstå og arbejde med.
Jeg har fundet roen, og fået glæden og energien tilbage, og samtidig fået en række redskaber jeg kan bruge fremadrettet.
1000 tak for et fantastisk forløb som virkelig har gjort en forskel.

Henrik

Et utroligt inspirerende og udbytterigt forløb.

”i forbindelse med omstrukturering på min arbejdsplads og et, efterhånden stigende arbejdspres, havde jeg behov for at få klarhed over min hverdag og hvordan jeg optimalt kunne bruge min tid samt at få arbejdsliv og privatliv til at harmonere bedre.
Jeg blev derfor henvist til Ida Tangsgaard, og har nu været igennem et forløb med 4 konsultationer.

Det har været utroligt inspirerende og udbytterigt for mig. Ida er utrolig god til at lytte og spore sig ind på dine virkelige udfordringer.

Ida arbejder med dig i dit eget tempo og er hele tiden god til at holde fokus. Blandt andet hjalp Ida med at få synliggjort mine personlige værdier og give mig værktøjerne til at jeg også sørger for at arbejde efter dem i såvel arbejdsliv som i mit privatliv.

Jeg følte mig tilpas fra 1. gang og efter mine 4 møder med Ida, står jeg i dag meget stærkere i forhold til at overskue en travl hverdag.

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Ida.”

Morten

Jeg forøgede succesraten på mit job

“Da jeg started med coaching følte jeg, at jeg manglede selvværd og selvtillid både arbejdsmæssigt og privat. Jeg havde en knude I maven og havde svært ved at åbne mig og takle konfliktsituationer. Det var også svært for mig at sætte grænser både I familien og på arbejde.

Idag oplever jeg at have fået en helt anden positive tilgang til tingene. Jeg kan nu åbne op og få løst de konflikter der er. Jeg er blevet meget bedre til at sætte grænser og føler at jeg har fået min selvtillid og selvværd tilbage. Jeg har fået et meget bedre forhold til min nærmeste familie og oplever at en helt anden succesrate på mit job.”

Martin

Jeg ændrede balancen i mit arbejdsliv

“Jeg ønskede at bruge Ida som coach til at hjælpe mig med at genfinde og vægte mine feminine sider højere. Samtidig ønskede jeg at ændre balancen i mit arbejdsliv mellem de funktioner jeg varetager.

Forløbet varede over 4 måneder med 5 samtaler, dels face to face og dels over telefon. Begge dele fungerede godt. Ida har været en god inspirator og spørger, der meget hurtigt har formået at komme ind til kernen og tale om det centrale, for at jeg har kunnet komme videre i processen, hun har været god til at sørge for en fremadskridende udvikling i det tempo jeg har kunnet magte.

Det gør nu 2 måneder efter, at jeg føler disse nye tiltag som en naturlig del af min hverdag.”

Lise

Jeg fandt mine kerneværdier

“I mit coaching forløb hos Ida Tangsgaard fandt jeg frem til mine kerneværdier og det i prioriteret rækkefølge. Det betyder at jeg nu meget lettere kan forstå mine egne reaktionsmønstre. Desuden kan jeg med meget større gennemslagskraft med min forstand ændre på de nedgroede mønstre der er uhensigtsmæssige.”

Helle

Jeg har fået bedre balance mellem arbejde/fritid

“Mit ønske med coachingen var at skabe balance mellem arbejde/fritid og familie. Konstant at køre 80 km i timen i stedet for at svinge mellem 30 og 110.”

Mit udbytte:

  • Jeg er blevet bedre til at planlægge hverdagen, fået mere overblik, struktur, ro og balance.
  • Der er blevet plads til spontanitet i kalenderen.
  • Jeg er blevet opmærksom på kroppens behov – hvad har jeg brug for lige nu.
  • Jeg har fået nogle værktøjer til at ændret adfærd i forbindelse med takling af vredesudbrud i familien – så mønsteret brydes.
  • Jeg har fundet ud af at mindre mål giver bedre resultater.
  • Jeg er blevet mere afslappet i forhold til egne krav.

Coachforløbet har varet 5 gange.

Susanne på 46 år, travl selvstændig med familie

Jeg fik sat handling bag mit ønske om sundhed

Birgittes ønske var at sætte fokus på sundhed i hverdagslivet. Helt konkret undlade indtagelse af vin på hverdage samt få motion og meditation integreret i større grad.

Udbytte:

  • “Jeg undlader stort set vin mandag til torsdag.”
  • ” Løb er nu kørt ind i en næsten fast rytme hver anden dag.”
  • ” Vigtigst af alt er dog, at forløbet har henledt opmærksomheden på vigtigheden af at være lystbetonet, dvs. ikke at handle/gøre ud fra pligt eller “burde”, men ud fra, hvad der mærkes/føles som en naturlig drift eller tilbøjelighed – fx at det at tillade sig at gøre ingenting kan være dagens vigtigste tiltag!”

Forløbet har varet 3 gange.

Birgitte

Har du nogle udfordringer som du kunne have gavn af at vende med en neutral person, så ring på 40 15 45 25
Pris

For virksomheder
Pr. session kr. 1.250+ moms. En session tager ca. 5 kvarter .
Klippekort til 5 sessioner kr. 6.000 + moms
Klippekort til 10 sessioner kr. 11.500 + moms

Overvejer du personlig sparring, så ring og hør om mulighederne på 40 15 45 25.

free website hit counter