Det at betro dig – booster dit immunforsvar

Har du svært ved at betro dig?

Måske har du også utrolig svært ved at betro sig til andre mennesker om, de tanker og følelser du går med.

Forleden så jeg en udsendelse om mobning af børn. En af de piger som var hårdt ramt, undlod at fortælle sin mor om alt det som foregik, hun ønskede ikke, at moderen skulle blive ked af det.

Først da Silas og en psykolog var med, åbnede hun op over for sin mor. Moderen blev utrolig ked af, at datteren rent faktisk ønskede at beskytte hende.

 

Skal du fortælle alt, til alle?

Jeg har også selv oplevet ting i min barndom, som jeg på ingen måde har lyst til at dele med alle mennesker.

Nogle oplevelser gik jeg selv med i flere år, inden jeg delte det med min mand. Siden har jeg arbejdet med det i terapi.

Selv i dag deler jeg det kun disse oplevelser med meget få mennesker.

 

Hvem skal du dele med?

Det er vigtigt, at du ikke tror, at du behøver at dele alle dine tanker og følelser med alle. Vælg nogle få ud, det kan være familie, venner eller bekendte at dele det, som er svært, med. Det er vigtigt, at det er mennesker, som du føler dig tryg ved.

Hvis du har nogle oplevelser, som fylder meget for dig, kan det være en rigtig god ide, at få hjælp hos en psykoterapeut, psykolog eller coach, alt efter hvad det er.

 

En kvindes historie

Forleden mødte jeg en kvinde, som havde haft mange udfordringer i sit liv. Sidst også en del sygdom, som hun dog var ved at være på den anden side af, men til gengæld har hun det psykisk dårligt.

For hende er det svært at dele sine tanker og følelser med andre, fordi hun aldrig har lært det. Hun er vokset op i en familie, hvor man skulle klare alt selv.

Hun har kæmpet hele sit liv, for at tage vare på arbejde, mand og børn, og har aldrig tilladt sig selv at være sårbar og mærke, hvad hun egentlig har brug for.

 

En ny begyndelse

Hun er ved at opdage, at hvis hun vil ovenpå igen, er det vigtigt, at hun giver udtryk for, hvordan hun har det, over for sin familie og venner.

Samtidig er hun begyndt at mærke sig selv og finde ud, hvad der er godt for hende. Hun begynder så småt, at få sagt fra over for alle de opgaver hun påtaget sig, som hun ikke magter, eller har lyst til.

Hun har opdaget, hvor godt det er at dele sine udfordringer, tanker og følelser. I første omgang med en neutral person, men hun begynder i det små at åbne sig for familie og venner.

 

Hvis du vil vide mere

Denne blog er en forlængelse af de nyhedsbreve, som jeg jævnligt sender ud. Hvis du ønsker de tips, som er i nyhedsbrevene, kan du tilmelde dig her.

Har du brug for at dele dine udfordringer, tanker og følelser med en neutral person, så ring på 4015 4525.

Jeg hjælper dig til selv at finde løsninger på de udfordringer du står overfor.

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.