Bidrag og boost dit immunforsvar

Fornylig læste jeg i Jyllandsposten, at rigtig mange arbejder som frivillige i idrætsforeninger, og gør dermed en stor forskel for andre og samfundet.

Det kan være som holdleder, med at vaske tøj, sidde i bestyrelsen eller meget andet. Udover sporten er der også mange andre områder, som gør brug af frivillige.

 

Jeg prøvede at søge på nettet og fandt at det kan være indenfor:

  • Børne og ungdomsområdet
  • Humanitært arbejde –
  • Kirkelig arbejde
  • Natur og miljø arbejde
  • Politisk arbejde
  • Socialt arbejde
  • Sundhed og sygdom.

 

Hvorfor arbejder vi som frivillige

Fra politisk side bliver der gjort en stor indsats for, at flere skal deltage i det frivillige arbejde. Om det er derfor, der er mange, som gør det, skal jeg være usagt.

 

Lektier tanter på skolen

I fjernsynet så jeg fornylig, hvordan en række ældre mennesker hjalp med bl.a. lektier på en skole. Herudover kunne børnene henvende sig til dem i frikvarteret.

Det så ud som om, det var til stor gavn både for de frivillige og for børnene. De ældre kom ud og fik en meningsfuld dag, og børnene kunne få trøst på legepladsen, eller få hjælp i klassen.

Jeg er ikke i tvivl om, at de gør en stor forskel for børnene.

 

 Det mange oplever, at få ud af frivilligt arbejde er:

  • At finde mening med livet
  • Få større glæde
  • Få en større forståelse for andre mennesker
  • Finde dybden i sig selv.
  • Følelsen at bidrage og gøre en forskel for andre

 

Hvordan hænger det sammen med dit immunforsvar

Resultater fra forskning viser, at hvis du hjælper andre, giver det et bedre helbred, både fysisk og psykisk.

Det at give, giver ofte større glæde end at modtage.

De gælder specielt, hvis du hjælper mennesker, du ikke kender, og du samtidig giver slip på, at hjælpen skal føre til et bestemt resultat.

Det er samtidig godt at have personlig kontakt til dem du hjælper. Det der giver et bedre helbred, er bl.a. at du finder næstekærligheden i dig selv.

 

Frivillig i kræftens bekæmpelse

Jeg har gennem de sidste 2 år arbejdet som frivillig i kræftens bekæmpelse. Starten var egentlig, at jeg havde en kursist på mit mindfulness hold, som fortalte, at hun arbejdede hos kræftens bekæmpelse.

I første omgang tænkte jeg, at jeg godt kunne bruge et deltidsjob til at suppeler op med i min selvstændige virksomhed. Jeg tænkte også at jobbet som terapeut her, passede godt med det jeg i forvejen beskæftigede mig med. Det gav rigtig god mening bla. fordi jeg havde en veninde, som var syg med kræft.

Da jeg henvendte mig for at søge job på deltid, fandt jeg ud af, at der kun var få ansatte, men en masse frivillige. Jeg skulle lige overveje, men besluttede hurtigt at melde mig som frivillig.

 

Hvorfor gør jeg det?

Da jeg havde kræften tæt inde på livet, både hos min veninde og andre, gav det god mening, at støtte denne sag.

Jeg har individuelle samtaleforløb med pårørende, efterladte, eller mennesker som enten har kræft, eller som har haft det. I en periode var jeg også medleder af en sorggruppe, for efterladte der havde mistet en ægtefælle.

Nogle af disse mennesker ville nok få hjælpen alligevel, men rigtig mange har hverken overskuddet eller økonomien til selv at søge hjælp.

 

Hvad giver det mig?

Jeg har en følelse af, at jeg virkelig gør en forskel for de mennesker som jeg taler med, hvilket giver en stor glæde.

Desuden lærer jeg en masse dejlige mennesker at kende, som er dybt taknemlige for hjælpen, og jeg møder mange af de andre frivillige og ansatte, som alle har hver deres grund til at være der.

Gennem mit møde med både ansatte, andre frivillige, og dem som jeg hjælper, får jeg en større forståelse for andre mennesker, og en langt større dybde i mig selv. Det kan jeg bruge i mit eget arbejde med terapi og undervisning.

 

Skal du have en bestemt baggrund for at hjælpe

I kræftens bekæmpelse behøver du ikke nogen bestemt baggrund for at hjælpe. Der er rigtig mange funktioner, hvor du kan fungere som frivillig, lige fra at lave kaffe og vande blomster, til at have terapeutiske samtaler.

 

Dilemma

Jeg tænker nogle gange ,det kan være et dillema både hvornår jeg selv og andre skal hjælpe. Det kræver både tid og overskud, og hvis du selv er for meget i underskud, tænker jeg, at du skal overveje, om du hjælper bedre ved selv at gøre noget for at komme ovenpå igen.

 

Hvis du selv er i underskud så læs mere her.

Modsat har jeg selv oplevet, at hvis jeg selv har siddet fast i nogle udfordringer, har det været godt at kunne hjælpe andre og på den måde få fornyet energi igen.

For mig giver det en dyb tilfredsstillelse at hjælpe både i kræftens bekæmpelse, og tidligere hvor jeg har været frivillig i bestyrelsessammenhænge.

Hvis du selv overvejer at blive frivillig, så mærk virkelig efter om det giver mening for dig. Det er vigtigt, at du ikke lader dig diktere af hverken mig, politikerne eller andre.

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.