
Få 5 gode spørgsmål til en bedre ferie
Ferietid er skilsmisse tid
Ca. 45% af alle skilsmisser kommer lige efter sommerferien, og jeg er overbevist om, at en af grundene hertil er, at vi ikke får vores forventninger indfriet.
Hvad er dine forventninger til ferien?
Er du overhovedet klar over, hvad det er, du forventer og ønsker af ferien?
Har du fortalt om dine forventninger, til din familie, eller tror du, de kender dem?
Måske har du en forventninger om, at ligge på stranden og læse i en bog flere timer om dagen, mens din ægtefælle hellere vil ud at vandre.
Du mener det er ok. at tage din arbejdstelefon i ferien, mens din ægtefælle synes telefonen skal blive hjemme.
Børnene forventer, at I skal i vandland eller spille spil.
Det er dømt til at give udfordringer.
Her fra Indien, hvor der også blev tid til at ligge på stranden.
Sådan undgår du konflikter i ferien
Første skridt er at skabe klarhed.
Brug tiden inden du tager på ferie, til at lave en forventningsafstemning med din familie.
Her er nogle spørgsmål, som hjælper til, at I alle får nogle af jeres forventninger opfyldt.
- Hvad er vigtigt for dig i ferien?
- Hvilke forventninger og ønsker har du?
- Fortæl din partner, børn, familie eller venner hvad du gerne vil.
- Hør hvad det er, som de gerne vil.
- Find ud af hvad der skal til, således alle kan få deres ønsker opfyldt.

Alt til sin tid, her vandretur i alperne
Juster dine forventninger
Nogle gange kan du måske ikke få alle dine forventninger og ønsker opfyldt, f.eks. at ligge på stranden hele dagen.
Her kan du vælge
- Holde fast i, at det vil du, mens resten af familien oplever, de ikke får deres forventninger og ønsker opfyldt.
- Være irriteret eller frustreret over, du ikke får dine forventninger og ønsker opfyldt.
- Vælge at justere på dine forventninger.
Lav en aftale, som tilgode ser alle
- Aftal med din familie, du ligger ved stranden et par timer om dagen.
- Evt. et fast tidspunkt på dagen, hvor det er ok at tale i arbejdstelefonen.
- Herefter er det vandretur.
- Senere eller en anden dag står den på vandland og spil med børnene.
Her er alle blevet tilgodeset.
En af mine læremestre fortalte engang, at det at justere på dine forventninger, er den letteste vej til at få det godt. Og ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, må jeg sige, han har ret.