top

Jeg blev presset og trådte ud over kanten

Jeg må indrømme, at hvis ikke det var fordi jeg var blevet presset til det, var jeg aldrig selv trådt ud over denne kant.

IMG_3267

Sommerferie 2014

Min ferie i år var bl.a. en vandretur i de maritime alper. En tur som i brochuren var beskrevet som et kategori 4. Vi skulle gå med egen baggage mellem 5 og 9 timer i bjergene om dagen.

Da min mand foreslog mig turen, blev jeg ved at sige, at det var for svær en tur for mig. Jeg gerne ville vandre, men mente en tur, hvor vi ville få bagagen transporteret og kun var kategori 2-3 var mere passende.

Han holdt stædig fast i, at det kunne jeg sagtens klare. Jeg havde rigtig meget modstand, men invilligede i, at vi skulle afsted.

Træning

Siden februar måned trænede vi hver søndag med rygsæk i skovene omkring Hedensted. Vi startede ud med en time af gangen, men efterhånden blev det til seks timer hver søndag, samtidig med vi også trænede i fitness centret i en periode for at styrke vores knæ og ryg.

Jeg har gennem de senere år løbetrænet, men det blev nedprioriteret, for at nå det andet.

Jeg synes, det var svært at få til at hænge sammen med en travl hverdag, så rengøring og havearbejde havde ikke ret høj prioritet i denne periode.

CIMG0115

Modstand

Jeg var meget splittet over at skulle afsted. En del af mig synes, det var rigtig spændende, men samtidig var jeg bange for, om jeg kunne klare det.

En måned før jeg skulle afsted, faldt jeg og fik et blåt øje, forstuvede min hånd, og fik et par trykkede ribben. Jeg var sikker på, at det var min krop som sagde fra over for turen.

Den sidste tid inden, kunnne jeg derfor ikke gå med fuld oppakning, når vi trænede, fordi det gjorde ret ondt i mine ribben. Min mand trænede derfor med ekstra baggage, så han kunne tage noget af min på turen.

Så kom vi igang

Dagen oprandt hvor turen begyndte. Vi startede straks med 2 timer og 500 højdemeter opad.

De næste par dage gik det egentlig ok, selv om jeg synes, jeg blev udfordret. Her havde jeg overskud til at nyde den fantastiske natur der var, selv om det er noget andet at gå i bjerge på glatte sten og sne, end i det flade Danmark.

Strabasserne begynder

Den 4 dag, efter de første 2 timer, fik min mand en fibersprængning, og kunne ikke fortsætte turen. Han blev transporteret ned til den nærmeste hytte, og måtte herfra med helikopter ned. Vi var så langt oppe, at der ikke kunne komme biler dertil.

Så her stod jeg tilbage, her hvor turen for alvor skulle begynde. 7-9 timers vandring om dagen i tre dage op og ned af bjergene. Jeg havde lidt selvmedlidenhed, og samtidig dårlig samvittighed over, jeg ikke tog med min mand ned, selv om han insisterede på, at jeg fortsatte.

Det var den hårdeste fysiske udfordring, jeg har haft i mit liv. Mine ben gjorde ondt, og jeg spiste flere piller i disse dage, end jeg har gjort de sidste 3 år.

Jeg fandt ud af, at jeg nok skulle have fortsat med at løbe eller noget andet trænet  konditionstræning, for min puls blev alt for høj, hver gang det gik opad gennem længere tid.

IMG_3226

Der var også hjælp at hente

Heldigvis havde vi en fantastisk guide, som var god til at opmuntre mig undervejs, fortælle det gik godt og som indimellem selv tog noget af min baggage. Andre gange blev noget af bagegen fordelt på nogle af de unge mennesker, som gik op af bjerget uden problemer.

Det var sjovt at være i en gruppe, hvor vi var fælles om anstrengelserne. Vi kom ret tæt på hinanden, og sov også sammen på sovesale om natten.

Hvad lærte jeg

Hold da op, hvor lærte jeg meget om mig selv undervejs. bl.a

  • Jeg kan meget mere end jeg tror.
  • Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, men også være opmærksom på, hvad jeg fortæller kroppen. (når jeg fortæller jeg den, jeg ikke kan, reagere den på det)
  • Det er vigtigt, at der er nogen, der tror på, jeg kan, og derfor kan skubbe lidt til mig.
  • Hvilken positiv betydning det er, at være i en gruppe, hvor vi kan støtte hinanden.
  • Hvordan jeg kunne bruge mindfulnessøvelser, når min krop gjorde ondt.

Sådan ser jeg på turen i dag

Selv om det var hårdt, blev jeg faktisk tændt på at prøve det igen. For at få det fulde udbytte af turen og have overskud til at nyde den fantastiske natur hele vejen, vil det kræve en bedre fysisk form, hvilket jeg er i tvivl om, jeg orker.

Det var en fed fornemmelse at gennemføre, og det har givet mig en følelse af at være mere sej og stærk, end jeg tidligere har opfattet mig selv.

Så hvis du er som mig, skal du nogle gange skubbes lidt ud over kanten. Nogle gange kan det være som denne gåtur, men det kan også være en fyring, skilsmisse eller meget andet, som gør vi kommer ud over kanten.

En af mine lærere sagde engang, at hvis vi aldrig bliver presset og kommer ud over kanten, risikere vi at få depressioner. Jeg vil også sige at selv om det var hårdt, fik jeg virkelig følelsen af at være levende.

Fortæl gerne om hvor du er blevet presset ud over kanten.

 

 

 

 

No comments yet.

Skriv et svar

free website hit counter