Lær at håndtere modstand

Modstand stopper dig i at skabe det liv du ønsker dig

Det var aftenens emne på mit mindfulness forleden. Det giver altid en god forståelse for, hvorfor det kan være svært at nå nye mål og ønsker. Du kan lære at håndtere modstand.

Det var en befrielse for mig, da jeg lærte om begrebet modstand og blev bevidst om, at det rammer os alle fra tid til anden.

Vær at vide når du skal håndtere modstand

 

Modstanden handler i virkeligheden om frygt.

Det kan bl.a. være frygten for at

  • Fejle
  • For ikke at være god nok
  • For at være for meget eller for lidt
  • Frygten for at miste
  • Frygten for om du er på den rette vej

Du vil sandsynligvis opleve modstand, når du skal i gang med et nyt job, eller når du har sat dig et mål, som du arbejder på at nå.

Når du sætter dig et nyt mål eller skal i gang med noget nyt, er der ofte nogle udfordringer, hvor du ikke helt kender vejen. Der kan være noget, du har brug for at lære nyt undervejs. Det kan både være fagligt og personligt.

Jeg oplever modstand på samme måde, som da jeg skulle op af dette bjerg.

Sådan ved du, at du er i modstand

Det er meget forskelligt, hvordan modstand viser sig, det kan f.eks. være

  • Du har svært ved at komme i gang med dagens opgaver
  • Du mærker ulyst til det, som du skal
  • Du bliver syg eller kommer ud for ulykker
  • Du udsætter ting
  • Du bliver handlingslammet
  • Du ved ikke, hvordan du skal komme videre med opgaven

Du kan have svært ved at håndtere modstanden, før du bliver bevidst om den. Du er ubevist om ca. 90% af dine tanker og følelser. Personlig sparring og/eller mindfulness hjælper dig til at blive bevidst om modstanden, finde gaven i den og slippe den.

Sådan kan du håndtere modstanden

Ting du skal være opmærksom på, for at håndtere modstanden

  • Første skridt er at acceptere og anerkende modstanden
  • Tage en pause og gøre noget for at få ny energi
  • Du kan have brug for helt konkret viden
  • Give slip på dine egne begræsende tanker
  • Udvikle nye indre færdigheder, f.eks. have tillid til dig selv, blive god til at kommunikere med andre, bevare roen og overblikket
  • Du kan overveje om de mål og ønsker, du har sat dig, er de rette for dig

Nogle gange kommer modstand, hvis du har sat dig nogle mål, som ikke er de rette for dig. Din fornuft fortæller, det vil være godt, men din sjæl har en anden agenda.

Få hjælp til at håndtere modstanden

Jeg oplever ofte, at det er mine egne begrænsende tanker, som giver mig modstanden og har derfor måttet arbejde på at ændre disse.

Oplever du også modstand, uden helt at vide hvoraf den kommer, så kan jeg være din sparringspartner, således vi i fællesskab finder måder at håndtere din modstand på.

Læs mere om terapi og personlig sparring her

 

 

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.