Når sygdom og død er en del af livet.

Sygdom og død er virkelig kommet tæt på.

I foråret mistede jeg en af mine bedste veninder gennem 30 år, da hun døde af kræft. For knap 2 måneder siden døde en af mine golfveninder også af kræft. Forleden var det så en af vores venner gennem næsten 35 år, som blev næsten blind på grund af sygdom. I sidste uge kom en samarbejdspartner så og fortalte at hun skulle undersøges for en knude i brystet.

Jeg synes godt nok, det har været et år, hvor død og sygdom er kommet tæt på.

 

Sådan har jeg taklet:

Der skal ikke herske tvivl om, at alle tilfældene har berørt mig dybt. Specielt min venindes død i foråret er et stort savn. Vi delte stort set alt, og jeg savner hendes positive tilgang til livet, på tros af hendes sygdom.

 

Taknemlighed

I  sorgen er taknemlighed virkelig blevet min følgesvend. Jeg er dybt taknemlig over

  • Jeg er sund og rask.
  • Jeg kan ligge i arm med min mand, når vi skal sove. Jeg har et godt forhold til mine børn.
  • Mit netværk af både venner, familie og kollegaer. Når jeg har haft brug for at snakke med nogen, har der altid været en at ringe til.
  • Mange småproblemer får en helt ny betydning.
  • At jeg har tilladt mig at søge professionel hjælp, når jeg har haft brug for det.
  • Der er kommet en ny dybde i min tilværelse. Jeg har fået en langt større forståelse for andre mennesker.
  • Min egen udviklingsproces gennem mange år, har gjort det nemmere for mig at takle.

 

Hvis du har overskud, så gør noget for andre

Min venindes sygdom gennem mange år betyd, at jeg i 2011 startede som frivillig terapeut i kræftens bekæmpelse, hvor jeg både har individuelle samtaler, samt er medunderviser i en sorggruppe, for dem som har mistet en ægtefælle. Dette har jeg kunnet gøre i kraft at min terapuetiske baggrund.

Selv om du ikke har nogen faglig baggrund, er der masser af måder at hjælpe på, både i kæftens bekæmpelse, andre organisationer, eller ved at lytte til dem som har det svært. Du vil opleve, at få mindst lige så meget tilbage, som du giver.

 

Hvad kan du gøre, når du enten selv er syg, eller pårørende til en syg

Som syg eller pårørende har du brug for at tage vare på dig selv, her får du mine bud på, hvad du kan gøre. Du er velkommen til at komme med flere bud i kommentarfeltet.

  • Tænk over, hvad der gør dig godt.
  • Skab dig selv et frirum, så sygdommen ikke fylder alt.
  • Motion er med til at frigive stresshormoner, find en motionsform du holder af.
  • Arbejd på at være tilstede i nuet. Det kan du gøre ved, at fokusere på det du er ved lige nu, eller evt. tage dybe vejrtrækninger, meditation mv.
  • Selv om det kan være svært, så tænk over det positive i situationen. Hvad kan du evt. lære af situationen.
  • Skriv dine tanker ned, så du kan slippe dem.
  • Brug dit netværk, til at dele dine tanker med og/eller til at have det sjovt.
  • Tillad dig selv at søge hjælp.

 

Har du brug for en neutral person at tale med, hvis du skulle opleve sygdom og dødsfald, så ring på 4015 4525.

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.