top

Kom i kontakt med din indre visdom og skab mere energi

komikontaktmeddinindrevisdo
En anden måde at se sygdom og behandling på

Jeg har netop været ved at læse bogen Vågne Celler af Barbara Wren.

Bogen gør meget op med den måde, vi tænker om sygdom og behandling på.

Barbara mener, at vi alle har et langt større potentiale, end vi forestiller os. Deri er jeg helt enig. Jeg søger hele tiden efter, hvordan jeg kan udvikle mig som menneske, og få større kontakt med min indre visdom.

Vores krop er vores bedste samarbejdspartner

Jeg er som Barbara overbevist om, at vores krop hele tiden kommer med signaler til os. Når jeg f.eks. får hovedpine ved jeg, at jeg skal være opmærksom på mine tanker, fordi jeg så er igang med at tænke negativ eller være hård mod mig selv.

Jeg oplever ofte, at når klienter kommer til mig, er det fordi de psykisk har det dårligt. Ofte har de også nogle fysiske symptomer, som f.eks. ondt i maven, ondt i hovedet, kvalme, fysisk utilpashed mv.

Heldigvis er der idag langt større forståelse for at krop og psyke hænger sammen.

Symptomer har et budskab

Når vi så bruger lidt tid på at blive klar over, hvad symptomet vil, ender det tit med, at langt det meste af f.eks. ondt i maven forsvinder.

Klienten ved, at hvis hun/han igen får ondt i maven, er det fordi kroppen reagere på en uhensigtsmæssig vane eller mønster.

Helle får f.eks. ondt i maven, når hun siger ja til nogle ting på arbejde, som hun egentlig ikke kan nå. Nu ved hun, at så snart hun får ondt i maven, skal hun lige overveje, om der er noget, hun skal have sagt fra på lige nu.

Når du begynder at lytte til dine kropssignaler, kommer du i en dybere kontakt med din egen visdom.

Skab mere energi

Bogen indeholder en række anvisninger på, hvad du kan gøre, for at aktiverer dine egne selvhelbredende krafter, og få mere energi på:

Jeg vil blot nævne nogle få stykker, som jeg har valgt at sætte ekstra fokus på lige nu.

  • Drik vand – vores krop består af 70% vand, og når vi er dehydreret fungere hverken hjerne eller krop optimalt
  • Børste huden – jeg har hørt om det flere gange, men denne gang har jeg valgt at tage det til mig. Hjælper med fjerne døde hudceller og fjerne affaldsstoffer.
  • Vekselbade – Efter børstning af huden, tager du et bad, hvor du skifter mellem varmt og koldt vand. Hjælper bl.a de indre vitale organer. Selv om jeg hader koldt vand, har min motivation for de kolde bade ændret sig, så jeg nu gør det.

 

 

 

 

Comments are closed.
free website hit counter