Er du klar til hverdagen starter igen?

Måske har du længe set frem til ferie, fordi din hverdag er hektisk med mange bolde i luften. Nogle gange kan det også ende med at ferien bliver stressende, fordi der er projekter eller rejser, du gerne vil på.

Det kan også være, at du har udfordringer, f.eks. med familien, som du har valgt at se bort fra i en travl hverdag. Disse viser sig således, når der bliver lidt mere stille i ferien.

Jeg har de sidste par år valgt at starte langsom op igen efter ferien, netop fordi min mand og jeg ofte foretager os meget og jeg har brug for lidt ro, inden jeg skal i gang igen.

Uanset om det er hverdagen eller ferien, du måske føler dig stresset af, giver det dig mulighed for personlig udvikling.

Stress giver dig mulighed for personlig udvikling

Ser du stress, som noget der er træls og hæmmer enten dig eller nogle af dine nære eller bekendte i din hverdag? Det er også rigtigt, men samtidig er det kroppens måde at fortælle dig, at du har brug for at justere noget i dit liv. Du kan bruge stress og kroppens signaler til at styrke din personlige udvikling på.

Alle taler om stress, men der er forskellige grader af stress som du kan se nedenfor.

  1. Akut stress
  2. Moderat stress
  3. Kronisk stress
  4. Stress kollaps

Akut stress

Du har en opgave der skal løses, og du føler du har masser af energi og overblik. Du er istand til at gøre tingene godt og hurtigt. Denne type stress er helt ufarligt, det kræver dog du tager en pause for at lade kroppen op igen efterfølgende.

Moderat stress

Du har været i akut stress for længe og din krop begynder at reagere med forskellige stresssignaler, som f.eks. dårlig søvn, manglende overskud, hovedpine eller andre smerter. Du er nu i gul zone, og det er vigtigt at stoppe op og finde ud af, hvad der stresser dig.

Kronisk stress

Din hverdag begynder at føles som en kamp. Dit immunforsvar er svækket og du begynder måske oftere at blive forkølet eller få influenza. Gamle skader dukker op igen og eventuelle smerter bliver kroniske. Du oplever at miste overblikke og søvnbesvær mv. tiltager. Du er nu i rød zone og det er for alvor tid at stoppe op og gøre noget andet.
 

Stress kollaps

Alle dine kræfter er brugt op, og kroppen siger helt fra. Du vil ikke kunne arbejde og ofte vil der støde andre sygdomme til stressen. Det kan være blodpropper, hjerneblødning, hjerte karsygdomme mv.
Her er der ofte brug for en længere sygemelding. 

Krav og ressourcer

Stress er, når de krav der stilles til dig, overstiger de ressourcer du har til rådighed.

Det betyder også, at du i nogle perioder af dit liv, hvor du har mange ressourcer til rådighed kan håndtere store mængder af krav og opgaver, som du måske kan have svært ved i andre livsfaser.

En kvindes historie

Da jeg tog tog NLP uddannelsen læste jeg sammen med en kvinde, som kunne overkomme det mest utrolige. Hun havde fuldtidsjob, var i gang med NLP uddannelsen og begyndte samtidig at undervise på en uddannelsesinstitution. Jeg beundrede hende og på samme tid var jeg godt klar over, at det var helt galt.

Jeg mistede kontakten til hende, da vi var færdige med NLP uddannelsen, men en dag ringede hun til mig og spurgte om jeg ikke kunne tage noget at hendes undervisning, da hun var sygemeldt og højst sandsynlig aldrig kom i gang med at arbejde igen.

Da jeg spurgte hende, hvad der var sket? Var det gået godt langt hen af vejen, men samtidig med at hun havde gang i så mange ting, var hun blevet skilt og hende søn fik problemer, hvilket betød, der blev stillet endnu flere krav til hende. Da hun i forvejen havde brugt sig selv for meget gennem lang tid, blev det dråben, som fik bægeret til at flyde over. 

Personlig udvikling og stress

Hvis du er i de 3 sidste faser af stress, kan du have stor glæde af at få nogle værktøjer og blive klogere på, hvordan du igen får krav og ressourcer til at passe sammen. Er du i første fase, kan du have gavn af værktøjerne for at undgå at falde i stressfælden.

 Du kan have brug for at finde nye måder at genfinde og vedligeholde din energi og dine ressourcer og/eller få ændret på nogle ting i dit liv, således du ikke har så mange krav at skulle leve op til.

Så hvis du her efter ferien, føler dig stresset, presset, energiforladt, eller blot vil starte en ny livsstil, kan  både individuelle samtaler, mindfulde gåtur eller kursus i bevidst personlig lederskab hjælpe dig på vej.
 

Læs mere om Stress Sparringsforløb med Bevidst Personlig Lederskab her

Læs mere om Personlig Sparring her