Undskyld, hvem bruger egentlig sådan en som dig

Jeg var forleden til julefrokost i en netværksgruppe, og her havde jeg en god snak med min bordherre.

På et tidspunkt siger han, jeg kan på møderne høre, du kan en masse, men hvem bruger egentlig sådan en som dig? Jeg kender ikke nogen, som bruger en terapeut eller går til mindfulness.

Jeg tænkte, jeg skal vist præsentere mig på en anden måde i fremtiden, men det gav også anledning til lige at skrive om det her.

Hvem kommer så til en terapeut?

Jeg vil give dig et eksempel ved at komme med en reference, som jeg modtog samme dag, som julefrokosten var.

Her er Mortens beskrivelse af et forløb hos mig.

I forbindelse med omstrukturering på min arbejdsplads og et efterhånden stigende arbejdspres, havde jeg behov for at få klarhed over min hverdag og hvordan jeg optimalt kunne bruge min tid samt at få arbejdsliv og privatliv til at harmonere bedre.

Jeg blev derfor henvist til Ida Tangsgaard, og har nu været igennem et forløb med 4 konsultationer.

Det har været utroligt inspirerende og udbytterigt for mig. Ida er utrolig god til at lytte og spore sig ind på mine virkelige udfordringer. Ida arbejdede med mig i mit eget tempo og er hele tiden god til at holde fokus. Blandt andet hjalp Ida mig med at få synliggjort mine personlige værdier og give mig værktøjerne til, at jeg også sørger for at arbejde efter dem i såvel arbejdsliv som i mit privatliv.

Jeg følte mig tilpas fra 1. gang og efter mine 4 møder med Ida, står jeg i dag meget stærkere i forhold til at overskue en travl hverdag.

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Ida.

Morten


 

Hvilke udfordringer kommer mennesker med?

Det er lige så mange forskellige udfordringer, som der er mennesker.
Det kan f.eks. være:

  • Du kan ikke få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen
  • Du har udfordringer i parforholdet
  • Du føler dig stresset
  • Du føler dig ikke god nok.
  • Du er i krise
  • Du har nogle mål, du gerne vil nå, men der er noget der hindre dig
  • Du har brug for en neutral sparringspartner
  • Du har en masse forstyrrende tanker
  • Du har svært ved mærke din krop
  • Du har lyst til at udvikle dig.

Hvad kan du så få ud af et forløb eller kursus?

Det afhænger af din egen indsats og hvilke udfordringer du har.

At gå i terapi og arbejde med mindfulness, er ikke som at gå til lægen og få nogle piller.

Det kræver, du har lyst til at arbejde med dig selv, dine tanker, vaner mv.

Første skridt er at acceptere dig selv, som du er, og herfra kan du så begynde at ændre på tingene. Det er noget af det, jeg hjælper dig til.

Her er nogle af de ting, som du får mere af i dit liv:

  • Du kan skabe balance mellem privatliv og arbejdsliv
  • Du kan få indre ro
  • Du kan blive mere nærværende
  • Du kan finde glæden igen
  • Du kan få det bedre med dine relationer
  • Du kan få mere energi og overskud
  • Du kan blive bedre til at fokusere og koncentrere dig
  • Du kan blive bedre til at lytte til dig selv og kroppen
  • Du kan begynde at acceptere dig selv med både dine fejl og styrker
  • Du kan øge din indre tryghed

Det jeg ligger vægt på er

Jeg giver dig nogle øvelser og redskaber, så du får din egen værktøjskasse, du kan tage med og bruge i din hverdag. Det er således hjælp til selvhjælp.