Undgå stress og kom “Fra stress til indre ro, overskud og glæde”

Det er vigtigt at undgå stress og få mere indre ro, overskud og glæde, hvis du ønsker et liv i balance med dig selv og din omgivelser. Stress er et tegn fra kroppen på, at du har brug for at justere nogle ting i dit liv. Du kan således bruge stressen, som din indre vejviser på, om du er på rette vej.

Via stress sparring har du mulighed for at få en række værktøjer til at undgå stress og styrke din personlige udvikling. Værktøjerne kan hjælpe dig til mere indre ro, overskud og glæde i din hverdag. Du bliver ligeledes bevidst om, hvad der stresser dig og hvad du kan gøre for at komme videre.

 

Hvis du føler dig stresset, er du ikke alene

Hvis du føler dig stresset og mangler overskud er du ikke alene. 430.000 dansker føler sig hver dag stresset og 35.000 er sygemeldt med stress. WHO forventer, at stress og depression vil være den største sygdomsfaktor i 2020.

Såfremt stressen er vedvarende, kan det føre til yderlige fysiske sygdomme, samt angst og depression. Herudover har det store økonomiske og menneskelige omkostninger for dig, hvis det ender i en langvarig stresssygemelding. Det er derfor vigtigt, at du tager stress alvorligt.

Stress påvirker hele dit liv, du får sværere ved at bevare overblikket og overskuddet på arbejde, ligesom stressen påvirker din generelle trivsel og forholdet til familie og venner. Du mister roen, glæden og overskuddet. Du får følelsen af ikke at slå til, hverken privat eller arbejdsmæssigt.

 

Stress symptomer

Jeg har samlet nogle af de stress symptomer, som mennesker ofte kommer til mig med:

  • Tankemylder, der før det svært at fokusere og have overblik
  • Mange selvkritiske tanker
  • Svært ved at få sagt fra overfor mange opgaver og deadlines på engang
  • Fysiske udfordringer som diabetes, hovedpine, mavepine, kvalme, klump i halsen mv
  • Psykiske udfordringer som vrede, ked af det og tristhed
  • Følelsen af ikke at være god nok
  • Problemer med at sove, som er med til at sætte den negative spiral igang
  • Udfordringer med kollegaer, familie og venner
  • Manglende overskud til at være social både på arbejdspladsen og i fritiden
  • Arbejder hele tiden, har brug for megen kontrol.

Kan du nikke genkendende til nogle af disse udfordringer, kan du have gavn at et forløb med stress sparring og samtidig styrke din personlige udvikling.

Stress er ikke et tegn på svaghed.
Det er et tegn på, at du har forsøgt
at være stærk for længe.

Få vendt den negative spiral

Stress opbygges over lang tid og det er ofte en kombination af både arbejdsmæssige og private årsager, der gør du føler dig stresset

Du kan undgå stress og vende den negative spiral, hvor du kommer til at sidde i en fastlåst situation. Du har gavn af, at se tingene lidt udefra og blive bevidst om din egen situation. Du har brug for at lære, hvordan du skaber balance mellem handling og det at lade op og få fornyet energi. Herudover kan du have brug for at lære at tænke anderledes, for at genfinde roen, glæden og overskuddet, og samtidig styrke din personlige udvikling.

At lære nye tanke og handlemåder er en proces som kan tage lidt tid. Derfor kan du have gavn af et stress sparrings forløb, hvor du får en række værktøjer. Det mindsker ligeledes risikoen for tilbagefald. Jo før du sætter ind, jo lettere er det at komme tilbage til rette spor. Læs artikel, “glider livet forbi dig, lær at tage styringen i dit liv”, her

Hvad får du ud af det

Det kan være svært helt nøjagtigt at sige, hvad du kan få ud af det, da din baggrund og udfordringer er forskellig fra alle andres. Jeg vil dog ridse nogle ting op, som tidligere klienter har fået ud af det.

  • Jeg har fået meget mere ro på
  • Jeg kan nu mærke kroppen, og har lært mine stresssignaler af kende
  • Jeg har fået en række redskaber som jeg bruger i min dagligdag
  • Jeg er blevet bedre til at sige fra
  • Jeg er blevet bedre til at søge hjælp
  • Jeg kan nu styre min vrede
  • Jeg er blevet bedre til at slippe det, som ikke er mit ansvar
  • Jeg kan igen mærke glæden
  • Jeg har fået meget mere energi
  • Jeg kan nu begynde at se en ny fremtid
  • Jeg har lært en masse om mig selv
  • Jeg har igen fået ro, glæde og energien tilbage
  • Jeg kan igen være sammen med andre mennesker
  • Jeg er blevet bedre til at handle på min intuition
  • Jeg kan nu stoppe mine selvkritiske tanker

Udbyttet er afhængig af hvilken problemstilling, du er kommet med. Det individuelle forløb gør, at vi kan arbejde med det som er vigtigst for dig. Ud over at mindske stress, arbejder du samtidig med din personlige udvikling, så du kan undgå at falde tilbage igen.

Jeg er din tovholder i processen

hvor du får mulighed for at blive bevidst om følgende:

  • Finde ud af, hvad der stresser dig.
  • Ofte er det ikke det, som sker, der stresser dig, men den måde du vælger at opfatte og fortolke, det som sker. Jeg kan hjælpe dig til at blive bevidst om dine tankemønstre og overbevisninger, samt finde nye handlemuligheder.
  • Stress kan også opstå, hvis der ikke er overensstemmelse mellem dine værdier og det liv, som du lever. Det kan både være arbejdsmæssigt, familiemæssigt, i dit ægteskab mv. Find dine værdier og få ny motivation og retning.
  • Mange som går ned med stress og er blevet udbrændt, mister samtidig en stor del af deres selvtillid. Du har mulighed for at genfinde din selvtillid.
  • Vi kan i fællesskab finde de metoder, som passer til dig, for at reducere og undgå stress.

 

Det kan være en kæmpe hjælp, at have en tovholder i processen med enten at undgå stress eller slippe stress.

Har du stress symptomer og ønsker at slippe fri af stress så ring til Ida på tlf. 4015 4525 og få en snak om, hvad du kan gøre.

Pris

Kr. 950 pr. session. En session varer 1 time
Klippekort til 5 sessioner kr. 4.000

Samarbejde med Stressambassadøren som arbejder for  PrimaCare og PFA.

Har du en sundhedsforsikring, som samarbejder med ovenstående, kan du muligvis få betalt et onlineforløb, samt samtaler herfra. Du skal således kontakte PrimaCare eller PFA for at blive visiteret. Læs mere her

Kroppen har brug for hvile, ellers brænder
den sammen på samme måde som en bil
har brug for benzin og olie.

Stress udløses, når der er ubalance mellem krav og ressourcer

Stress udløses, når der er en ubalance mellem de ydre og indre krav, der bliver stillet til dig, og de ressourcer du har til rådighed. Det kan være, du føler, du mangler kontrol over tingene, eller ikke har indflydelse og handlemuligheder på din egen situation.

For at undgå stress har du således brug for at justere på kravene og/eller finde nogle ekstra ressourcer.

Der er 2 typer af stress. Akut stress opstår af en enkelt ting, f.eks. når du skal til eksamen, eller starte på et nyt job, hvor du får sommerfugle i maven. Stress kan her være positiv, fordi den er forbigående og sætter dig op til det, som du skal.

Kronisk stress derimod, er, når du gennem længere tid befinder dig i en stresset tilstand. Din krop bliver ved med at være i alarmberedskab, uden at du nødvendigvis selv er klar over det. Gennem lang tid kan du opleve, at du overkommer en masse, indtil du en dag bare ikke kan mere.

Der kan være mange årsager til, at du bliver stresset, her er nogle eksempler, du

  • Har for meget eller for lidt at lave
  • Bekymrer dig unødigt
  • Stiller for høje krav til dig selv
  • Befinder dig i negative omgivelser
  • Der er uklare forventninger enten i arbejdslivet eller privat

 

Du kan se mere om stress på følgende sider

Du kan læse mere om stress, stress symptomer og hvad du kan gøre ved stress i min e-bog fra “stress til overskud og glæde .” Bestil den gratis her.

Har du lyst at være i en fællesskab med andre er kurset Bevidst Personlig Lederskab med mindful living også noget for dig. Læs mere her

Ida er en kærlig terapeut med et hjerte af guld

Jeg var fanget i en stresset og presset hverdag og var begyndt at mærke hvordan det tærede på min krop.

Indimellem når mit åndedræt føles knapt og anstrengt. Og mine tanker myldrer og spinder rundt i sære gentagelser, indtil jeg føler mig svimmel og træt – og jeg havde svært ved at holde fast i mig selv… Der tager jeg mig selv i at ønske, det kunne være dejligt ,hvis jeg selv kunne stoppe op, kigge på verden der suser afsted – og beslutte hvad er mest vigtigt for mig lige nu.

Gennem mit forløb hos Ida har jeg fået adgang til virkefulde og nemme værktøjer, til ikke bare sige – at jeg vil stoppe op, men virkelig gøre det!

Hun har hjulpet mig til at få øje på de vigtige små og meget værdifulde ting, som betyder alt for mig.

Med øvelser i fokus, gentagelser i de ressourcefulde tilstande som jeg elsker – samtidig med at jeg har fået lov til spejle mig i en fantastisk rolig rollemodel og terapeut – Forløbet giver mig en strålende oplevelse af, hvordan det healer sjælen at føle tillid til: Du er god nok og alt skal nok gå fint.

Jeg giver mine bedste anbefalinger af Ida videre til jer alle – Ida er en så værdifuld en følgesvend, som jeg gennem hele forløbet følte stor tryghed ved. En kærlig terapeut med et hjerte af guld, og uundværlig hvis man, som jeg – vil arbejde med følelser der er blevet for styrende.

Anynom

Du så mig der hvor jeg var

Da jeg startede, havde jeg trukket stikke på mit arbejde og havde ingen energi og overskud

Du har været super god til at fange mig der, hvor jeg var. Du havde masser af gode spørgsmål og gode eksempler.

Jeg har fået en række værktøjer og indspark til, hvordan jeg kan komme videre. Du har været en god katalysator for mine egne reflektioner.

Jeg er nu vendt tilbage til arbejde og har igen fået energi, samt fundet roen og balancen.

Elisabeth

Jeg kunne åbne mig op og være mig selv

 
Jeg har været rigtig glad for vores samarbejde, som har bestået af en kombination af individuelle samtaler og kurset mindfulness i naturen.
 
Du har en personlig, grounded, hjertevarm og naturlig ro, som har gjort, jeg har kunnet åbne op og være mig selv.
Jeg har sat pris på, at du arbejder helhedsorienteret og at du har mødt mig der, hvor jeg er.
 
Jeg er nu kommet på den anden side af et årelangt stressforløb, så jeg i dag igen har fundet livsglæden, balancen og roen – og ikke mindst sover jeg godt om natten igen.
 
Tak for et godt forløb.
 
Christina

Jeg ramte muren

Alt for meget arbejde, psykisk dårligt arbejdsmiljø samt en ledelsesstil som arbejdede mod mine værdier – var årsagen til at min krop både psykisk og fysisk sagde fra.
Jeg ramte muren og et tomrum blev min hverdag, hvor jeg hverken kunne passe på mig selv, min mand eller børn.
Et grænseoverskridende opkald til min sundhedsforsikring, fik mig guidet til professionel hjælp hos Ida.
 
De bedste anbefalinger

Line

Mona, mor til 3 – sådan lærte jeg at takle stressen

Jeg har gennem hele livet synes, at jeg skulle præsterer en masse for at blive accepteret. Jeg var altid den som lige arbejdede over, hvis der var brug for det. Jeg synes hele tiden, jeg skulle gøre alle de andre tilpas, før jeg kom til at tænke på mig selv, hvilket sjældent skete. På et tidspunkt fik jeg det dårligt på jobbet, fordi jeg var nødt til at gå på kompromis med de værdier, som jeg havde.

Til sidst sagde min krop fra og jeg blev sygemeldt.

I starten hjalp Ida mig med at strukturere min hverdag, da jeg synes alt var uoverskueligt. Senere fik jeg til opgave at mærke, hvad jeg havde brug for, ligesom jeg fik forskellige øvelser, såsom at have fokus på min vejrtrækning, lave afspændingsøvelser mv.

Jeg begynder at finde ud af, at hvis jeg skal kunne være noget for andre, var det også vigtigt, at jeg tager mig af mig selv. Vi arbejder med, hvordan jeg kan sætte grænser, samt mit forhold til mine svigerforældre. Den uro jeg havde i maven, begyndte efterhånden at fortage sig.

Jeg får mine tanker vendt således, at jeg ikke behøver at påtage mig ansvaret for alt i familien. Det er o.k. at bede min store pige og mand om hjælp. Det var rigtig dejligt at have en støtte i den svære proces, også til at holde mig fast, når jeg faldt tilbage i gamle mønstre. Jeg ved ikke, hvordan jeg var kommet igennem, hvis ikke jeg havde haft denne støtte.

I dag har jeg meget mere ro i mig selv, ligesom jeg har lært at være mere til stede i nuet. Jeg har fået et meget bedre forhold til familien, og accepteret tingenes tilstand. Jeg har lært at slippe lidt af perfektionismen, og tror at jeg fremadrettet kan undgå stress.

En fantastisk oplevelse og en kæmpe øjenåbner

Efter en længere periode med for meget fart på, var jeg brændt varm og havde brug for en “koldstart”.

Min arbejdsgiver tilbød mig et forløb hos Ida, og det har simpelthen været en fantastisk oplevelse og en kæmpe øjenåbner. Ida fik mig introduceret til mindfulness og sammen fik vi gjort udfordringerne konkrete, så de var til at forstå og arbejde med.

Jeg har fundet roen, og fået glæden og energien tilbage, og samtidig fået en række redskaber jeg kan bruge fremadrettet.

1000 tak for et fantastisk forløb som virkelig har gjort en forskel.

Henrik, 40 år. It konsulent

Morten fortæller: Et utroligt inspirerende og udbytterigt forløb

I forbindelse med omstrukturering på min arbejdsplads og et, efterhånden stigende arbejdspres, havde jeg behov for at få klarhed over min hverdag og hvordan jeg optimalt kunne bruge min tid samt at få arbejdsliv og privatliv til at harmonere bedre.

Jeg blev derfor henvist til Ida Tangsgaard, og har nu været igennem et forløb med 4 konsultationer.  Det har været utroligt inspirerende og udbytterigt for mig. Ida er utrolig god til at lytte og spore sig ind på dine virkelige udfordringer.

Ida arbejder med dig i dit eget tempo og er hele tiden god til at holde fokus. Blandt andet hjalp Ida med at få synliggjort mine personlige værdier og give mig værktøjerne til at jeg også sørger for at arbejde efter dem i såvel arbejdsliv som i mit privatliv.

Jeg følte mig tilpas fra 1. gang og efter mine 4 møder med Ida, står jeg i dag meget stærkere i forhold til at overskue en travl hverdag.   Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Ida.

Morten, ca. 38 år. Mellemleder

FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

Du er tilmeldt.