Stop de ydre og indre konflikter med personlig udvikling
Jeg kender ikke nogen, som ikke på en eller anden måde har konflikter enten med sig selv eller andre mennesker. Specielt tidligere oplevede jeg hele tiden at være på kollisionskurs med en del mennesker. Det var ikke sikkert ,det kom til direkte sammenstød, men jeg blev irriteret og frustreret på dem.
Jeg har også flere gange sagt ting på en temmelig uheldig måde, fordi jeg var gal på folk, hvilket absolut ikke løste nogen konflikt. Det kunne både være på familie, venner, kollegaer eller mennesker jeg blot mødte på min vej. I takt med jeg har arbejdet med min personlige udvikling, er både de indre og ydre konflikter blevet langt færre.
Ydre konflikter
Her kommer nogle situationer, hvor de ydre konflikter ofte er.
- Parforholdet, efter den første forelskelse har lagt sig. Læs mere om parforhold længere nede.
- Med dine børn, det kan være svært at få sagt til og fra
- Barndomsfamilien, her oplever jeg mange, som har konflikter med mor, far eller søskende
- På arbejdspladsen. Måske synes du ikke, de andre gør tingene, som du gerne vil have det. Eller måske er det chefen, der ingenting forstår
- Du bliver uenighed med venner om måden, I skal være sammen på
Jeg oplever rigtig mange, som af den ene eller anden grund har afbrudt forbindelse til sine nærmeste, fordi der er masse uløste konflikter imellem dem. Det kan være, du oplever, at dine forældre behandlede dig dårligt, da du var barn og derfor har afbrudt kontakten til dem.
Nogle gange er det små ting, der skal til at puste liv i undertrykte konflikter. På et tidspunkt oplevede jeg, at en enkelt sætning, som jeg selv oplevede som harmløs, betyd af et familiemedlem trak sig totalt.
Der kan være mange gode grunde til konflikterne, ofte er det ting fra fortiden, som ikke er blevet bearbejdet. Du har måske en forventning om, at dem du er konflikt med, skal ændre sig eller sige undskyld, hvilket sjældent sker. De andre oplever sikkert det skete på en hel anden måde.
Så ønsker du fred med dig selv, er det bedste du kan gøre, at tage vare på dig selv, ved at få hjælp til se nye vinkler på tingene, få healet de sårede følelser, måske tilgive og få redskaber til at komme videre. Jeg kan hjælpe dig med dette, du kan kontakte mig på mail@tangsgaard-nlp.dk eller på tlf. 40154525
Indre konflikter
Min erfaring er, at langt de fleste ydre konflikter opstår, fordi vi er i konflikt med os selv
- Du vil gerne have en karriere, men har samtidig brug for indre ro
- Du vil gerne på ferie, men også gerne have ordnet hus og have
- Du er sur på ægtefællen og har lyst at skælle ud, men har glædet dig til en hyggelig aften
- Du vil gerne have besøg af din mor, men er samtidig rigtig irriteret på hende
- Du vil gerne være sammen med dine venner, men kan ikke lide deres holdninger
- Du vil gerne have nyt tøj, men du ved, at økonomien ikke tillader det
- Du vil gerne have renoveret huset, men orker ikke at gøre det, som der skal til
- Du bliver gal over, at ægtefællen sætter sig på sofaen, fordi du selv har brug for det
Du kan sikkert selv føje mange flere punkter til.
Det fantastiske er, at i takt med din personlige udvikling, får du opløst dine indre konflikter, hvilket giver langt færre konflikter med andre mennesker.
Alt det der irriterer os ved andre
kan føre os til en forståelse af os selv
Konflikter i parforholdet
Parforholdet er ofte det sted der opstår flest konflikter. Du kan læse lidt mere om hvorfor.
En af mine lærere fortalte engang, at parforholdet er det sted, hvor du har størst mulighed for personlig udvikling. I dag er jeg tilbøjelig til at give hende ret.
Bl.a. fordi I jo er 2 forskellige menneske, som kommer fra hver jeres familiesystem og dermed har hver jeres måde at reagere på, vil der næsten uundgåeligt opstå problemer undervejs. I har taget både gode og dårlige mønstre med jer fra familien, og det kan være nødvendigt at gøre op med gamle og uhensigtsmæssige mønstre.
Efter den første tid hvor forelskelsen sætter alt i et rosenrødt skær, kommer hverdagen, hvor jeres forskelligheder bliver synlige. Det kan være svært at bevare gnisten og kærligheden i en hektisk hverdag. Der kan være små ting, som vokser sig store, fordi I snakker forbi hinanden, og kommer til at sige ting, som I egentlig ikke mener.
Min erfaring er, at netop kommunikationen kan være svær, fordi det som den ene siger, kan blive opfattet på en helt anden måde end tiltænkt af den anden.
Parforholdet bliver sat ekstra på prøve, når der sker ændringer i familien, det kan f.eks. være:
- Der kommer børn til.
- En af parterne får nyt job eller mister sit job.
- Når jobbet kommer til at fylde for meget, hos en eller begge parter.
- Ved utroskab.
- Når børnene flytter hjemmefra.
Ved at tage hånd om de konflikter ,som der uvilkårligt opstår i et parforhold, kan du både styrke din egen personlige udvikling og dit parforhold.
Opløs dine indre og ydre konflikter
Ved at blive bevidst om og arbejde med dine indre og ydre konflikter, har du mulighed for at opløse disse, samtidig med udvikler dig personligt.
I et sparrings forløb har du mulighed at:
- Få større forståelse for, hvorfor konflikterne opstår
- Komme til accept af, at tingene er, som de er
- Få mulighed for at bryde med gamle og uhensigtsmæssige vaner
- Bliv bedre til at kommunikere det, som du gerne vil på en positiv og hensigtsmæssig måde
- Finde ud af, hvad der er vigtigt for dig
- Blive mere venlig og selvkærlig over for dig selv
Tag dig selv alvorligt og arbejd på at løse dine konflikter
Pris
Kr. 1.200 pr. session. En session varer mellem 1 time og 5 kvarter
Klippekort til 5 sessioner kr. 5.000
Har du lyst at slippe af med konflikterne, så book mig, skriv til mig på mail@tangsgaard-nlp.dk eller ring 4015 4525.
Du har også mulighed for at arbejde med din personlige udvikling, samt din ydre og indre konflikter på kurset i Bevidst personlig lederskab med mindful living, se mere her
Det du hører, er ikke altid det samme,
som det, der bliver sagt