Forventninger og krav kan spænde ben for dig

Forleden var jeg censor for en gruppe sundhedscoach studerende. De var rigtig dygtige og klarede det i flot stil. En af de studerende blev vældig ked af det, da hun fik sin feedback efter en flot præstation.

Alle blev evalueret på, hvad de lavede og til sidst fik de den gave som hed: Hvad du med fordel kan arbejde videre med.

Kursisten som blev ked af det, hørte slet ikke, al den positiv feedback hun fik, men tog derimod gaven som kritik. Hun var godt selv klar over, hvad det skete, og udbrød, hvorfor kan jeg ikke bare nyde, at det gik godt.

Spænder du også ben for dig selv

Måske genkender du dig selv i ovenstående, det var i mange år et gennemgående tema for mig selv.

Jeg husker, da jeg startede på NLP uddannelsen, hvordan jeg græd, da nogle af de andre fortalte, om gode resultater under en træning. Jeg sad og følte, at jeg slet ikke havde forstået noget. Jeg havde en forventning om, jeg skulle kunne det nye stof efter at have hørt om det en gang.

I mange år troede jeg faktisk, at jeg var lidt dum, fordi jeg ikke kunne tingene efter at have prøvet det 1 eller 2 gange. Først langt henne på NLP-uddannelsen, hvor vi havde om indlæring og intelligenser, gik det op for mig, at det var helt normalt, at jeg skulle øve mange gange, inden jeg kunne det.

For høje forventninger og krav kan give stress

En del af de klienter jeg har i dag, forventer rigtig meget at sig selv og har høje krav. Det kan både være arbejdsmæssigt, hvor de ønsker karriere, have et perfekt familieliv og løbe maraton mv.

Det er der sådan set ikke noget galt med, det har jeg også selv, men som med alt andet, skal der være balance i tingene. Når det kammer over, er det, vi ender med at få stress. For mange går det godt i en lang periode, men så sker der noget uventet og alle ressourcer er brugt.

Juster på dine krav og forventninger

For en del år siden var jeg på kursus hos Anthony Robbins, som har virkelig høje krav og forventninger, både til sig selv og andre. Alligevel sagde han, at den letteste vej til at få et mere glæde ind i livet, var ved at justere på vores forventninger og krav til os selv.

At du justerer på dine forventninger og krav betyder ikke nødvendigvis, at du opnår mindre, men at du når tingene lettere. Tag f.eks. kvinden ovenfor med hendes eksamen. Hvis hun havde kunnet glæde sig over alt det, som gik godt, i stedet at fokusere på den ene ting, hun kunne arbejde videre med, vil hun helt sikkert have mere glæde i sit fremtidige arbejde.

Tips til at justere på dine forventninger og krav

Du kan begynde at blive opmærksom på dine egne krav og forventninger ved at stille nedenstående spørgsmål.

  • Overvej om dine forventninger og krav til dig selv giver dig glæde
  • Hvad vil der ske, hvis du sænkede dine forventninger og krav?
  • Hvad afholder dine høje forventninger og krav dig fra at gøre?
  • Vær til stede i nuet og nyd det som går godt, i stedet for at fokusere på det som mangler

Når du har høje forventninger og krav til dig selv, er du måske ikke engang klar over det, fordi du har det med fra din fortid. Du har skullet leve op til f.eks. forældre eller lærers forventninger og krav til dig.

Jeg har selv oplevet, at mine høje forventninger og krav har gjort, at jeg afholdt mig fra at gøre en lang række ting, fordi jeg ikke var sikker på, at kunne gøre det godt nok, hvilket var med til at stresse mig.
I andre tilfælde har jeg måttet justere på mine forventninger og give mig selv længere tid, til at opnå det ønskede.

Så afholder du dig fra opgaver og oplevelser som du gerne vil, fordi du er bange for at om du kan gøre det godt nok, kan jeg være din sparringspartner og hjælpe dig til at vende det. Første skridt er at acceptere, at det er sådan det er.

Hvordan kan jeg hjælpe dig

Jeg kan hjælpe dig, når du spænder ben for dig selv.  Det kan være, du har en af følgende udfordringer.

  • Du har for høje forventninger og krav til dig selv
  • Du føler dig stresset, har angst eller depression
  • Du har udfordringer med dine relationer
  • Du har tankemylder
  • Du har indre eller ydre konflikter
  • Du befinder dig i en livskrise

Jeg kan være din neutrale sparringspartner, således

  • Du får gjort dine udfordringer konkrete
  • Du kommer til accept af hvordan tingene er
  • Du lærer at finde dine ressourcer og styrker, således du kan takle dine udfordringer
  • Du begynder at se nye muligheder.

Gennem mine mange år som psykoterapeut har jeg efterhånden erhvervet en stor værktøjskasse. Du får således nogle konkrete værktøjer med dig, du kan bruge i din hverdag.

Hos en psykolog er der ofte lang ventetid, hos mig kan du komme hurtigt i gang.

Ring på 40154525 eller skriv på mail@tangsgaard-nlp.dk, når du har brug for en sparringspartner, som kan støtte dig på din rejse.

 

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.