Coronatid på godt og ondt

Coronatiden har for de fleste været en stor omvæltning i forhold til den normale dagligdag og for mange forbundet med bekymringer og stress. Vi har alle skullet være omstillingsparate fra det ene øjeblik til det næste.

Jeg har mødt nogle, der har været helt i panik, fordi de var bange for at blive syge, miste deres job og bekymringer for økonomien.

For nogle enlige har det at blive isoleret været meget stressende.

For de yngre jeg har talt med, har det været stressende og udfordrende, at skulle arbejde hjemmefra og samtidig passe børn, mens andre har følt sig spærret inde i en lille lejlighed.

Andre har i fulde drag nydt, at holde lidt mere fri og have tid til at få ordnet have, male mv., fordi alle aktiviteter, er blevet aflyst. De har oplevet det, som en gave at skrue ned for blusset i en tid.

Hvad skal vi lære af coronavirusen?

Jeg er selv sikker på, at conona er kommet til verden, for at vi skal lære noget af det, uden jeg dog nøjagtig ved, hvad det er.

Jeg har min egen lille teori om, at det er tiden til at blive bevidst om alle vores negative tanker og vaner og begynde at slippe disse og erstatte dem, således vi bliver mere medfølende og kærlige både overfor os selv og andre. Det er vores negative tanker og vaner, som er med til at stresse os.

Måske kender du det, at når du er forelsket, så tænker du positivt om dit liv, og alt flyder på en god måde. Du har overskud til at være noget for dig selv og andre, mens du i andre perioder er presset og livet føles svært. Her kan det være svært at være kærlig og medfølende.

Tag en selvkærlig pause og mærk efter i kroppen
Men sådan behøver det ikke være. Du kan lære at være forelsket i livet. Det kræver bevidsthed, at ændrer på dine tanker og vaner, da ca. 95% af disse er ubevidste. Så det gælder om at være tålmodig.

Da vi alle er forbundne og påvirker hinanden på godt og ondt, har det stor betydning, både for dig og dine omgivelser, om du er stresset eller har overskud.

 

Stress er for mange blevet det normale

I 2017 følte ca. 25% af alle danskere sig stresset og specielt unge kvinder er hårdt ramt, hvilket jeg også kan se på dem, som kommer til mig.

Har du som mange, så høje forventninger og krav til dig selv, at du helt glemmer at lytte til, om kroppen kan være med? Den smerter og gør ondt, men du får ikke taget hensyn til dens budskab. Det kan også være, du lader dig presse af, hvordan omgivelserne og samfundet forventer, du skal leve dit liv. Så er det tid at stoppe op.

Når kroppen er stresset, bliver du lettere syg, fordi kroppens immunforsvar bliver svækket, og du mister kontakten til dig selv og hvad du egentlig har brug for. Det er tid til at drage omsorg for dig selv.

Tid til serviceeftersyn

Det er i krisetider, vores frygt, angst og stress bliver særlig aktiveret, det har du måske også mærket de sidste par måneder. Specielt hvis du i forvejen er presset, kan denne corona tid være det, som vælter læsset.

Du har så mulighed for at give dig selv et serviceeftersyn og finde ud af, om du egentlig lever et liv, som gør, du føler dig levende, glad og har overskud til hele dagen. Hvis ikke kan du have gavn af at justere.

For at kunne mærke, hvad der skal til for, at du føler dig levende og glad, har du brug for at komme i kontakt med dig selv igen og mærke kroppens behov. Her kommer 2 enkle tips, der kan hjælpe til at slippe frygt og stress.

2 enkle tips til at mærke efter hvordan du har det

Vejrtræknings øvelsen er jeg selv begyndt at bruge igen, efter den har været glemt et stykke tid. Jeg kan mærke, hvordan den hurtig giver mig fornyet energi. At mærke kroppen er en del af min daglige meditationsøvelse. Det hjælper til at bevare kontakten til det, som er vigtig for mig.

  1. En vejrtræknings øvelse, gerne 10 stk. 3 gange om dagen.
  2. Sid et øjeblik, mærk efter hvordan du har det i kroppen, og giv accept til, at det er sådan ,du har det lige nu.

Her kommer vejrtræknings øvelsen:

  • Du tager en dyb indånding helt ned i maven, mens du tæller til 3.
  • Hold vejret, mens du tæller til 12.
  • Pust ud, mens du tæller til 6.

Øvelsen er med til at massere dine indre organer og hjælper dig til at give slip på frygt og stress.

 

Der er hjælp at hente

Ofte er bekymringer, frygt, angst og stress en sammenblanding af flere ting, og det kan være svært selv at finde årsagen hertil. Endnu sværere er det at finde frem til, hvad der er bedst gøre for at få fornyet energi og overskud.

Her kan jeg hjælpe dig med at give dit liv et serviceeftersyn, så du får nogle værktøjer, som du kan bruge i din hverdag, samt hjælpe dig til nye vaner og rutiner.

Læs mere om stress her

Læs mere om frygt og angst her

Ring på 40154525 eller skriv på mail@tangsgaard-nlp.dk for at aftale en tid. Vi kan mødes fysisk eller på telefon.

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.