Lær at håndtere amygdala, som er hjernens vagthund

Hvad sker der, når amygdala som er hjernens vagthund tager over

Det er altid spændende at få nye vinkler på det, man arbejder med. Lige nu er jeg i gang med at læse en bog som hedder Hjerne smart ledelse, som handler om at skabe forbindelser i hjernen.

I virkeligheden handler den rigtig meget om NLP, som jeg har arbejdet med i mange år, men den kobler det i højere grad sammen med, hvad der sker i hjernen, end jeg har været vant til.

Den fortæller om amygdala, som er hjernens vagthund. Den sætter ind, når der er fare på færre, det kan være:

  • Der sker forandringer på din arbejdsplads
  • Hvis du står over for at miste status
  • For store opgaver og mål
  • Du fortolker det som sker på en uhensigtsmæssig måde
  • Du har svært ved at se fremtiden for dig

Alt dette er med til at stresse dig. Når du er stresset, vokser amydala til dobbelt størrelse.

Ofte vil det betyde at hjertet galopere, åndedrættet bliver overfladisk og du føler dig utilpas.

Der er reelle farer og opdigtede farer

Amydala har det formål at forberede os på fare, men den kan ikke kende forskel på reelle fare og opdigtede farer. Ofte er farerne ikke reelle selv om de føles sådan.

Reel fare kan være
En reel fare er f.eks. hvis du skal ud af et brændende hus eller nogen vil slå dig ned. Så er det jo hensigtsmæssigt at tage benene på nakken og komme væk.

Opdigtede farer
Det kan f.eks. være som en jeg kender, der havde oplevet en vred far som barn, hvor hun blev bange og følte sig utryg. Det gør at hun i dag føler sig utryg, når nogen hæver stemmen.

Det kan også være, du tidligere har oplevet forandringer enten på din arbejdsplads eller hjemme, hvilket du har forbundet med noget negativt. Når der så i dag bliver snakket om tilsvarende forandringer, begynder amygdala at sætte ind, og du vil igen føle dig utryg. Vi kan alle have forskellige ting, vi trigger på.

Når du oplever noget flere gange, bliver der dannet stier i hjernen, som du reagere på. Jo flere gange, jo bredere sti. Det kan blive til en hel motorvej. Så kører med autopilotten slået til.

Vores hjerne begynder endda at søge efter disse oplevelser. I nogle situationer kan det være godt at køre på automatpiloten, men når det gælder amydala er det ikke hensigtsmæssig.

Sådan kan du håndtere amygdala, som er hjernens vagthund

For at berolige amydala skal du have lavet nogle nye stier i hjernen. I dag ved man, at hjernen er neuroplastisk, hvilket vil sige, at når du gør noget andet, end du plejer, begynder der at blive skabt nye stier i hjernen.

I starten vil stien være helt smal, men hvis du vedholdende gør noget andet, dannes der med tiden en ny motorvej, og den tidligere motorvej begynder at vokse til.

Hvad kan du gøre for at berolige amygdala

Når først amygdala er aktiv og tingene brænder på, kan det være svært selv at genskabe kontrollen.

Jeg har selv prøvet, at have en meget aktiv amygdala og i den forbindelse fundet en række værktøjer, der virker. Jeg kan derfor hjælpe dig til, at du kan få kontrol over din amygdala igen.

Du er velkommen til at kontakte mig på mail@tangsgaard-nlp.dk eller på 40154525, for at aftale et tidspunkt.

Måder du kan undgå at din amygdala bliver for aktiv på er bl.a.

  • Dybe vejrtræknings øvelser
  • Meditations- og afspændingsøvelser
  • Fokuser på dine succeser – noget som har givet dig en god følelse
  • Ændrer din måde at fortolke ting på
  • Gør noget fysisk, løb en tur, dans, eller hvad der hjælper dig
  • Vær opmærksom på hvad der er vigtigt for dig

Du kan læse om frygt og angst her

FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

Du er tilmeldt.