Manden der besluttede at gøre New-York venlig

Med taxa i New-York

Jeg var i New York forleden dag og kørte i taxa sammen med en ven. Da vi steg ud, sagde min ven til chaufføren: ”tak for turen. Du er virkelig god til at køre bil.”

Taxachaufføren blev mundlam et kort øjeblik. Så sagde han: ”prøver du på at være morsom, eller hvad?”

Nej, min gode mand, jeg mener det skam. Jeg er imponeret over, at du kan holde hovedet koldt i den tætte trafik.

Jaså, sagde chaufføren og kørte sin vej. Hvad gik det ud på? Spurgte jeg.

Kan en mand gøre New-York venlig?

”Jeg forsøger, at bringe kærligheden tilbage til New York,” svarede han. ”Jeg mener, at det er byens eneste redning.”

”Hvordan kan en mand redde New York?” ”Det er ikke kun en mand. Jeg tror, jeg har reddet dagen for taxachaufføren. Lad os sige, at han kører tyve ture. Han vil være venlig mod sine tyve kunder, fordi jeg var venlig mod ham.

De samme kunder vil siden være venligere mod deres ansatte, eller ekspedienterne i forretningerne, eller tjenere på restauranten – eller endda mod deres egen familie.

Til sidst vil venligheden have bredt sig til tusinde af mennesker. Og det er jo ikke helt så ringe vel?”

Gør 10 mennesker glade hver dag

”Men dit ræsonnement er helt afhængig af, at taxachaufføren videregiver din venlighed til andre”

”Det afhænger ikke af det,” sagde min ven. ”Jeg er udmærket klar over, at systemet ikke er ufejlbarligt, så derfor vil jeg i dagens løb være venlig mod 10 forskellige mennesker.

Hvis jeg ud af de ti kan gøre tre mennesker glade, vil jeg i sidste ende have påvirket tre tusinde mennesker i en gladere retning.”

”Det lyder flot på papiret,” tilstod jeg, ”men jeg er ikke sikker på at det fungere i praksis.”

Ros koster ikke noget

”Det har ikke kostet mig noget, selv om det skulle vise sig ikke at virke. Det kostede mig ikke noget at fortælle den mand, at han var dygtig til sit arbejde.

Han fik hverken flere eller færre drikkepenge. Hvad så, hvis jeg talt for døve øren? I morgen er der en ny taxachauffør, jeg kan forsøge at gøre glad.

”Du er bindegal”, sagde jeg.

Mennesker har brug for ros

”Det viser blot, hvor kynisk du er blevet. Jeg har studeret det. Det, der tilsyneladende mangler i postvæsnet, ud over penge selvfølgelig, er, at nogen roser de ansatte på postkontorene for deres fine arbejde.”

”Men de gør ikke et fint stykke arbejde!

”De gør ikke et fint stykke arbejde, fordi de føler, at ingen interesserer sig for, om de gør deres arbejde ordentlig eller ej. Hvorfor skulle man ikke give dem et venligt ord med på vejen.!

Anerkend andres arbejde

Vi kom forbi en bygning, der var under opførsel og passerede fem bygningsarbejder som sad og spiste deres madpakker. Min ven gjorde holdt. ”Det er et fantastisk stykke arbejde, I har lavet her. Det må være et svært og farefyldt arbejde.”

Bygningsarbejderne sendte min ven skeptiske blikke.

”Hvornår står bygningen færdig.”

Javel. Det er virkelig imponerende. I må være meget stolte af jer selv.

Vi gik videre hen ad fortovet. ”Jeg har ikke set noget lignende siden Manden fra LaMancha”

Når mændene har haft tid til at fordøje mine ord, vil de være blevet gladere. På den ene eller den anden måde vil deres glæde komme byen til gode.”

Har du lyst til at hjælpe

Men du kan umulig gøre det alene” indvendte jeg.

”Det allervigtigste er ikke at miste modet. Det er ikke nogen nem opgave at gøre folk i byen venlige igen, men hvis jeg kan hverve andre til at deltage i min kampagne.”

”Du blinkede lige til en helt almindelig og ubemærkelsesværdig kvinde, ” sagde jeg.

Ja, det er jeg klar over,” svarede han. ” og hvis hun er skolelærer, kommer hendes elever til at få en helt forrygende dag.

Art Buchwald