Lyt til kroppens signaler

Lyt til kroppens signaler. For 35 år siden begyndte min krop at fortælle mig, at jeg skulle skifte kurs. Jeg havde en travl hverdag med fuldtidsjob, 2 små børn, gik i skole om aftenen og en mand, som også arbejdede rigtig meget.

Gennem flere år kunne jeg mærke en indre utilfredshed, uden at kunne sige hvorfor. Jeg synes jo, jeg havde alt, dejlig mand og børn, nyt hus og et spændende job mv, så det måtte jo være mig, som der var noget i vejen med.

Det var det nok også. Jeg glemte at lytte til min intuition og min krop. Jeg skulle helt ud, hvor jeg havde det virkelig dårligt, inden jeg bad om hjælp til de højere magter om, at der måtte ske en forandring.

Først mange år senere kunne jeg se, at det var hjælpen, som kom i en noget uventet form, da min mand kom og fortalte jeg skulle med på et kursus, hvor der var en clairvoyant, en healer og en astrolog.

Vendepunktet

Kurset blev et vendepunkt, fordi jeg blev bevidst om, hvordan jeg kunne begynde at få det bedre. Inden da følte jeg mig magtesløs, fordi jeg ikke anede, hvad jeg kunne gøre for at få det bedre.

Jeg begyndte at læse bøger om personlig udvikling, hver gang jeg havde en lille pause. Herudover startede jeg på kurser og gå i terapi for at løsne op i de negative følelser, tanker og vaner jeg havde.

Jeg havde som de fleste andre haft nogle negative oplevelser med mig fra barndommen, som jeg havde brug for at bearbejde. Jeg tilsatte selv en masse negative tanker og bekymringer, som forstærkede min utilfredshed.

Herudover endte jeg med at sige mit godt betalte revisorjob op og tage en ny uddannelse som psykoterapeut.

Tør du mærke, hvad kroppen fortæller

Din krop ved, når der er brug for forandring, det kan f.eks. være

  • Du oplever indre utilfredshed
  • Du føler dig stresset
  • Du oplever angst eller depression
  • Du føler dig mindreværdig og sårbar
  • Du er syg
  • Du oplever udfordringer med dine relationer
  • Mv

Din krop gør opmærksom på sig, når du glemmer at lytte til dig selv og dens behov, fordi du har travlt med at leve dit liv på enten andres eller samfundets betingelser. Med andre ord er det helt naturligt og en læreproces du har brug for at gå igennem.

Egentlig er det også din sjæl, der kalder på dig, når du glemmer at lytte til dig selv og din krop.

Din krop og sjæl ønsker for dig, at du kan lære, hvordan du skaber et liv med kærlighed, flow, glæde og overskud. For at komme dertil, må du begynde at mærke og forløse det, som giver dig smerte i dit liv.

Du kan bruge din krop som din indre GPS. Når krop og sjæl ikke trives, er det et tegn på, du har brug for at justere noget i dit liv. Lyt derfor til kroppens signaler.

En genvej til større overskud og glæde

At skabe et liv med kærlighed, glæde, flow og overskud er en spændende proces, som har flere faser og mange veje.

En måde du selv kan begynde at skabe forandring på

  • Skriv 3 ting ned hver aften om noget, som du har været taknemlig for denne dag.
  • Mærk så godt du kan følelsen af taknemlighed.

Denne lille øvelser hjælper dig til at ændre dine følelser i en mere positiv retning, hvilket er balsam for krop os sjæl.

Det kræver mod, at skabe forandringer

Du ved måske godt, når du har brug for at ændre noget i dit liv. Der kan være mange årsager til, at du ikke gør det. Det kan være, du lige som jeg ikke ved, hvad du skal gøre, eller du er bange for de konsekvenser, det vil have. Det kræver mod at ændre sig.

Det kan derfor være godt, at have en sparringspartner som kan støtte dig undervejs på rejsen. I fællesskab kan vi finde ud af, hvad det er for tanker, følelser og vaner, du har brug for at ændre, og du kan få hjælp til at forløse og give slip på gamle følelser og mønstre.

Jeg har gennem de sidste mange år arbejdet med det terapeutiske felt, og gennem de sidste år ligeledes inddraget det spirituelle. Jeg har på min egen rejse erfaret, at begge dele er vigtige for at kærligheden, glæden, flowet og overskuddet bliver en hel naturlig del af livet, selv når livet er svært.

Så måske er den bedste julegave, du kan give dig selv nogle sparrings timer, således du kan begynde at lytte til din krops kalden. Du kan læse mere om terapi her, samt om mindfulness her.

Ring på 40154525 eller skriv på mail@tangsgaard-nlp.dk, når du har brug for en sparringspartner, som kan støtte dig på din rejse.

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.