Lær at håndtere frygten

Født med frygten som følgesvend

Min mor var blot 19 år gammel, da jeg blev født. Som medlem af en indre missions familie var det ikke velset, at hun kom hjem og var gravid som 19-årig og hun var ingen gang gift.

Det gav min mor megen frygt i starten af graviditeten. Bare det at skulle hjem og fortælle, hun var gravid. Det endte med at hun og min far måtte giftes i en fart. Brylluppet blev holdt hos min mors moster, da hendes forældre ikke kunne overskue dette. Min mor havde aldrig lært at håndtere frygten.

Først mange år senere fandt jeg ud af, hvordan det var blevet kimen til den frygt, jeg havde haft gennem hele mit liv. Gennem hele min skolegang og en stor del af mit voksenliv, holdt jeg mig lidt i baggrunden.

Krise som 30-årig

Det at jeg altid havde haft frygten som følgesvend, samt en krise som 30-årig blev startskuddet til min personlige udvikling.

Jeg kom i krise bl.a. fordi frygten hindrede mig i at leve det liv, jeg ønskede.

  • Selv om jeg var registeret revisor, havde jeg en drøm om mere
  • Jeg havde svært ved at få familie og arbejde til at hænge sammen
  • Jeg bebrejdede alle andre, at jeg var i den situation
  • Frygten gjorde jeg bekymrede mig om alting

Min drøm om at læse HD blev aldrig til noget, fordi jeg ikke kunne få det til at hænge sammen med 2 små børn, samtidig med at både jeg selv om min mand arbejdede rigtig meget.

I stedet for at acceptere, at det var sådan det var, gav det en masse negative tanker omkring mig selv og mit liv. På et tidspunkt havde jeg det sådan, at jeg troede, jeg var på vej til at blive sindssyg.

Frygten blev også min gave

Mødet med en klog kvinde, blev et vendepunkt for mig. Hun kunne fortælle mig, at jeg ikke var sindssyg, men havde brug for, at lære mig selv at kende. Jeg blev lidt sur på hende, fordi jeg følte jo nok, jeg kendte mig selv. Det måtte jeg senere sande, at det gjorde jeg ikke.

Selv om jeg ikke kunne se det den gang, blev frygten også en gave, som gjorde jeg lærte en masse nye ting både om mig selv og fagligt. Det er blevet til en del forskellige uddannelser indenfor dybdepsykolog, NLP, mindfulness, filosofi, coaching,sandplay, lederskab mv. Så det blev også til en ny karriere.

Det har været en spændende rejse, som jeg under ingen omstændigheder ville have været foruden. Frygten viser sig stadig, men i dag har jeg fundet ud af at håndtere den, i stedet for at lade mig styre af den.

Det er stadig noget, som jeg ikke tør. Jeg ved dog, at hvis det er noget, som er vigtigt for mig, så skal jeg give det tid og måske lære noget nyt enten fagligt eller personligt, før jeg er klar til det.

Har du lyst til at lære, at håndtere frygten

Jeg gætter på, du kender til frygten i en eller anden grad. Måske har du det som jeg, du har brug for at lære at håndtere den og blive venner med den, i stedet for at lade den styre dig.

Har du lyst at lære at håndtere frygten, kan jeg løfte og støtte dig i processen. Jeg har på min egen rejse, fundet en række værktøjer, som kan hjælpe dig videre.

Du har mulighed for:

  • At få nogle redskaber som kan hjælpe dig med at håndtere frygten
  • Se frygten som en mulighed for udvikling
  • Få større accept af dig selv
  • At tage ansvar for dig selv, i stedet for at være et offer for frygten
  • Rumme frygten og se den som en guide i din udvikling

De fleste mennesker har frygt, fordi det er en del af vores fortid. Tidligere da vi levede sammen med dyrene, hjælp frygten os med at overleve. I dag har vi ikke på samme måde brug for den.

Frygten hjælper dig også til at undgå at komme i problemer, den har blot for stor magt for de fleste.

Du er velkommen til at ringe til mig på 40 15 45 25, eller skrive på mail@tangsgaard-nlp for at booke en tid.

Du kan læse mere om frygt og angst her

FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

Du er tilmeldt.