Derfor skal du skrive taknemmelighedsdagbog

Derfor skal du skrive taknemmelighedsdagbog

Taknemlighed løfter din energi og din glæde

Er du lav på energi og bare trænger til ferie? Vil du gerne forlænge den ro, glæde og gode energi, som en ferie, når den er bedst bringer med sig? Så sæt fokus på taknemmelighed. Bare 3-5 min. hver dag gør en forskel.

Indenfor både mindfulness, terapi og stresshåndtering er taknemmelighedsøvelser med i værktøjskassen. Så jeg har selv arbejdet med det at føle taknemlighed og opleve værdien af det i mange år.  Og for nogle år siden siden købte jeg bogen “Sig tak og bliv rig”, som gav lyst til at arbejde videre med taknemmelighed.

Nu er rigdom jo mange ting. Og jeg må indrømme at livet bliver sjovere, mere glædesfyldt, ja rigere, og der kommer flere gode ting ind i livet med fokus på taknemlighed. Det er ligeledes en hurtig måde en hurtig måde at få det bedre på, hvis du oplever, at livet er svært.

Det du fokusere på, er det som vokser

Helt automatisk vil din hjerne have fokus på alt det, som ikke fungere og bekymrer sig om alt mellem himmel og jord. Det kan være, er der nu penge nok til ferien. Men corona gør, du ikke kan komme derhen, hvor du har planlagt. Eller arbejdet driller og du bekymre dig om, hvordan skal det nu gå med dine børn. Tankerne kan blive som en grammofonplade, der kører i den samme rille.

En af måderne at få grammofonpladen til at skifte rille er ved, at skifte fokus og vende det til alle de ting, som du er taknemlig for. I starten mens pladen kører i den gamle rille, kan du måske synes det er svært, men med øvelse vil du opdage, at det gør en kæmpe forandring for dig i dit liv.

Lav en taknemmelighedsdagbog

Den letteste måde at komme i gang og blive ved med at have fokus på taknemlighed er ved at lave en taknemmelighedsbog.

Køb en smuk notesbog og skriv hver aften ned, hvad du er taknemlig for og måske det allervigtigste, mærk følelsen af at være taknemlig. Dette giver også en dejlig energi at falde i søvn på.

Hvad skal du skrive i bogen

Måske tænker du, jamen hvad er det så, jeg skal skrive i sådan en taknemmelighedsdagbog? Måske du kan blive inspireret af, hvad jeg føler mig taknemlig for.

Eksempler

Jeg starter f.eks. hver dag min morgen med at meditere og kikker ud over golfbanen, her hvor jeg bor. Jeg mærker hver eneste dag en dyb taknemlighed over at få lov at bo, hvor jeg bor, og at jeg får lov at dele dette med min mand.

Jeg er taknemlig for mit arbejde, speciel når jeg mærker at mine klienter eller kursister har rykket sig og fået det bedre.

Jeg føler og mærker en hel speciel taknemlighed, når jeg henter mit barnebarn fra skolen og vi har tid sammen, samt når jeg får besøg af mine børn og svigerbørn.

Jeg er dybt taknemlig for endnu at have min mor, og at hun med sine 83 år stadig er frisk.

Jeg bliver også taknemlig, når jeg er på kursus, sammen med min venner mv.

Jeg føler mig taknemlig over at min økonomi i dag er sådan, at jeg ikke behøver tænke over om, der er penge nok til den næste lønudbetaling.

Jeg er dybt taknemlig for, at jeg er sund og rask.

Jeg er taknemlig for, at jeg bor i Danmark.

Det kan også være små ting i dagligdagen, som i dag skinner solen, en gåtur i skoven, at have mulighed for at tage en pause med en kop kaffe mv.

Gode spørgsmål du kan stille dig selv

Disse spørgsmål kan hjælpe dig til at blive endnu mere bevidst om, hvad du er taknemlig for:

  1. Hvad er jeg taknemlig for lige nu?
  2. Hvorfor gør det mig taknemlig?
  3. Hvad får det mig til at føle?

Hvad gør du, hvis du ikke føler dig taknemlig?

Det at være taknemlig er ligesom alt andet, en muskel der skal trænes. Har du svært ved at finde og mærke noget, du er taknemlig for, kan du i stedet spørge dig selv, hvad kunne jeg egentlig føle mig taknemlig for og skriv dette ned.

Tal med andre om, hvad de er taknemlig for, og du vil begynde at opdage og mærke din taknemlighed og hvordan det løfter din energi og dit humør og får solen til at skinne i dit indre.

Held og lykke med at komme i gang med din taknemmelighedsdagbog.

Ida

  • Kom godt i gang med dagen

    skabsmaaforandringermedstor

    En af de bedste gaver du kan give dig selv er en god start på dagen.

    Få en gratis meditation og stærke spørgsmål, der hjælper dig til en god start på dagen.

    Ida Tangsgaard

  • FRA STRESS TIL OVERSKUD OG GLÆDE

    Få e-bogen her og læs mere om personlig udvikling direkte i din indbakke

    Du er tilmeldt.